onsdag, februar 11, 2009

Influenzaen

Influenzaen har invaderet os. Nogle bliver slået ned med et brag og bliver ligeså hurtigt raske igen. En fik det så godt, som hun ikke længe har haft det. Andre suger det langsomt til sig, er sløje, har ondt i led og muskler, der kan være lidt med maven, selv en tandbyld kan true, for igen langsomt at fortage sig.

Vi herhjemme kan slutte os til horden af de ramte.
Jeg syntes, at det var for synd for Snoopy, som nærmest lever for at gå med os i den anden ende af en snor, at den måtte undvære det. Så vi gjorde klar til gåtur. Men da vi kom ud, var det netop på det tidspunkt, at det pludselig blev en slags frysende snestorm, der gnavede i panden, og jeg måtte sige, allerede da vi nåede hjørnet, at vi skulle hjem.
Det forstod den slet ikke, men vendte om og gik slukøret med.

En halv time efter skinnede solen, vinden fortog sig, og vi mennesker kørte i biografen. Snoopy tænkte nok, at menneskene var underlige.
Men da vi kom hjem fra biografen, kom den os glad i møde. Midt i gensynsglæden sagde jeg lige så stille, at så skulle vi ud og gå nu.
Den fattede det og sprang jublende frem og tilbage, fik snor på og løb med mig for enden af snoren ud på turen. Vores vane med at sætte os på bænken i gangen og hilse og kæle kunne undværes.

Det var faktisk igen blæsende koldt, og det var sidst på eftermiddagen.
Influenzaen benyttede lejligheden og gjorde lidt sit indtog igen.
Men vi fik vores gåtur.

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Ja, jeg har heldigvis undgået at få den rigtigt ind i kroppen. Det er jeg glad for, selvom Ib - modsat Snoopy - ville synes det var skønt at jeg lå i sengen hele dagen.

onsdag, 11 februar, 2009  
Anonymous Anonym said...

- jeg skrev vist ikke noget om at ligge i sengen hele dagen.
For det gjorde jeg ikke.
Hilsen mor.

onsdag, 11 februar, 2009  

Send en kommentar

<< Home