Mig og min pc. Kapitel 1
Jeg er meget glad for computere. Jeg er meget glad for internettet. Jeg fascineres stadig af alt det man kan bruge en computer til. Betages af det programmørerne kan skrue sammen til hjælp og glæde for os andre. Beundrer den kreative og logiske tænkning, der får skruet programmerne sammen, så det er enkelt for os andre.
Jeg har det ret godt med at bevæge mig i de der universer, som andre har skabt for mig. Jeg synes, at det er spændende at søge grænserne for, hvad programmerne kan og kan bruges til. Jeg er faktisk ret god til at bruge programmer. Ikke så god som de gode, men altså habil.
Jeg har ikke modtaget ret meget undervisning i brug af programmer og er meget sjældent blevet undervist i noget jeg ikke kunne i forvejen. Det meste af det jeg kan, har jeg lært mig selv – eller programmerne har lært mig det.
Den første computer, jeg fik mellem hænderne, var en far havde med hjem et par dage. Den kunne – så vidt jeg husker – omsætte funktioner til grafer. Det var vildt der for 30 år siden. Nu er det en – forventet – indbygget funktion i de mange programmer. Far gav mig ikke meget undervisning. Det var learning by doing, trial and error. Det var super og meget hurtigt kedeligt.
I folkeskolen mødte jeg dem ikke. Det halve år på gymnasiet mødte jeg dem ikke. På teknisk skole mødte jeg dem ikke. Inde ved forsvaret mødte jeg dem ikke. På HF lærte jeg om Comal-80 – programmeringssproget. Men det var hjemme ved min far, jeg først forelskede mig i computerne. Han havde maskiner med hjem fra skolen. Maskiner, der kunne fornuftige ting. Maskiner med spil. Og det var spillene, jeg brugte.
På seminariet stillede de nogle IBM-maskiner op med programpakken (vildt) assist-2. Tekstbehandling, regneark og tegneprogram. Nogle medstuderende installerede spillene Tetris, BlockOut og Larry Lafer. Jeg fik spillet nogle spil. Og vi fik købt en privat computer til at skrive opgaver på. Jeg spillede spil. Og spillede spil.
Det gjorde jeg også på mac-en og på olivettien og på alle de efterfølgende. Spil, spil. spil. Masser af leg og tidsspilde. Men logikken i spillene er den samme som i de fornuftige programmer. Så når jeg har skullet lære at bruge et fornuftigt program, så er det gået som en leg.
Det er nok min undskyldning for stadig – periodevis – at bruge en masse tid på spil. Nu på Internettet.
Jeg har det ret godt med at bevæge mig i de der universer, som andre har skabt for mig. Jeg synes, at det er spændende at søge grænserne for, hvad programmerne kan og kan bruges til. Jeg er faktisk ret god til at bruge programmer. Ikke så god som de gode, men altså habil.
Jeg har ikke modtaget ret meget undervisning i brug af programmer og er meget sjældent blevet undervist i noget jeg ikke kunne i forvejen. Det meste af det jeg kan, har jeg lært mig selv – eller programmerne har lært mig det.
Den første computer, jeg fik mellem hænderne, var en far havde med hjem et par dage. Den kunne – så vidt jeg husker – omsætte funktioner til grafer. Det var vildt der for 30 år siden. Nu er det en – forventet – indbygget funktion i de mange programmer. Far gav mig ikke meget undervisning. Det var learning by doing, trial and error. Det var super og meget hurtigt kedeligt.
I folkeskolen mødte jeg dem ikke. Det halve år på gymnasiet mødte jeg dem ikke. På teknisk skole mødte jeg dem ikke. Inde ved forsvaret mødte jeg dem ikke. På HF lærte jeg om Comal-80 – programmeringssproget. Men det var hjemme ved min far, jeg først forelskede mig i computerne. Han havde maskiner med hjem fra skolen. Maskiner, der kunne fornuftige ting. Maskiner med spil. Og det var spillene, jeg brugte.
På seminariet stillede de nogle IBM-maskiner op med programpakken (vildt) assist-2. Tekstbehandling, regneark og tegneprogram. Nogle medstuderende installerede spillene Tetris, BlockOut og Larry Lafer. Jeg fik spillet nogle spil. Og vi fik købt en privat computer til at skrive opgaver på. Jeg spillede spil. Og spillede spil.
Det gjorde jeg også på mac-en og på olivettien og på alle de efterfølgende. Spil, spil. spil. Masser af leg og tidsspilde. Men logikken i spillene er den samme som i de fornuftige programmer. Så når jeg har skullet lære at bruge et fornuftigt program, så er det gået som en leg.
Det er nok min undskyldning for stadig – periodevis – at bruge en masse tid på spil. Nu på Internettet.
posted by Jens Oluf at 07:28
2 Comments:
Jeg husker dengang du vækkede Lisa midt om natten og fortalte at du var blevet konge over England... vist nok.
du har altid været vild med spil.
Kære søn, du var vel ikke mere end ti år da du fik undervising i brug af computer på det første kursus, der blev afholdt på AST - Aalborg tekniske Skole lige efter, at vi havde taget Øster Uttrup. Jeg måtte bruge både dit navn og din mors navn, for at få kursister nok.
Vi havde meget tidligt en commendore 64., som vi fik før den første Apple - Mac..
Du hnar altid været vild med computere.
Send en kommentar
<< Home