Hunden, vores ven

Hunden, vores ven.

 

Hunde spiser, hunde lytter, de er vagtsomme, holder øje med al ting, de er simpelthen nysgerrige.

Vi mennesker kan godt lide at blive beskyldt for at have hundetække, fordi hunden er sådan et klogt og rart dyr, som vores Beagle. Jeg har hørt nogle sige, at når de er på udflugt med mange andre Beagler, er det meget morsomt at øve sig i at kalde dem til sig med navne. Kendetegnende er der nemlig, at alle overhører kaldet og leger videre. Så man kan sige om dem også, at de er ”vil-døve”.

 De ved umiddelbart, hvem der hører til familien, allerede første gang, de møder nogle. Kærlighed som til de andre familiemedlemmer.

Derfor kan det undre mig med dens opførsel, når vi er uheldige at møde en dræbersnegl. Mennesket er nærmest oversanseligt, når det dyr dukker op, mens Snoopy i hvert fald, forholder sig helt ligegyldig over for fænomenet. Jeg må konstatere, at den spontant eller villet lukker for alle sanser og går uanfægtet videre.

Den kan stå og følge en helikopter mellem trætoppene, den kan fange fluer, løbe efter fugle. Den kan gø i timevis af et usynligt pindsvin inde i det mørke krat om aftenen.

Hvad er nu det for noget rod. Man kunne forvente, at den ville reagere med samme antipati som os.

Eller er det det den gør?

Det kunne være det største udtryk for foragt – ikke at udtrykke eller bemærke noget som helst.

Ingrid Bundgaard

 

---

Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 60 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.