onsdag, oktober 07, 2009

"borgernært" samarbejde

”Borgernær” åbningstale.

Jeg kom af vanvare til at høre noget af Løkke Rasmussens åbning af folketinget.
Jeg blev optaget af den på grund af det, som så i dag tituleres som ”borgernært”.
Jeg kunne lide, at han inddrog os alle i det fælles ansvar på godt og ondt, dygtighed og mindre god evne. Det var OS og ikke regeringen alene, der var ansvarlige. Han sagde mange ting, som jeg altid har længtes efter at høre fra en politiker. Ikke om sig selv og folketinget, men om os alle. Han koncentrerede sig ikke om, hvor elendigt de andre partier opførte sig, det var vi helt fri for.
Så - tilfreds var jeg. Nu skal jeg så høre vurderingerne dagen derpå. Foreløbig har jeg fået oplyst, at hans kropssprog var elendigt, og at det han sagde var noget alle vidste.
Jeg har ikke tid at høre mere om det i dag.
Men hans tale gav mig ikke desto mindre håb om, at politikere måske er blevet klogere på at samarbejde med folket.

Så lad os bare med et smil kalde dem ”borgernære”
- og fortsætte samarbejdet.

1 Comments:

Anonymous Anonym said...

en dejlig blog. Jeg ber nmegetg enig.
MKH Bent

torsdag, 08 oktober, 2009  

Send en kommentar

<< Home