at rejse......

At rejse er at leve, sagde han jo, H.C.Andersen.
Det var dengang, og de fleste af os kan nok tænke på de ord og få trang til at rejse til Berlin som vi gjorde for nylig Vi kunne nå Berlin med en rejsetid på en tre-fire timer i fly. Så er ventetider regnet med. Var det ikke livet? Rejse ud søndag, rejse hjem onsdag.
Spørg ikke om byer og landskab på vejen dertil, vi så jo kun himmel, vand og skyer, som også er et flot syn. Undervejs skiftede vi fly i København. Vi fandt ud af hvilken alenlang vej vi skulle gå for at nå udenrigsperronen og med dårlige ben og bagage forcere strækningen..
Så - en times flyvetur fra København til Berlin.
På denne sidste strækning så vi for en stund landjorden i Tyskland og kunne se, at i Tyskland findes ikke det samme lys over landet som i Danmark.
I den tyske lufthavn samlede vi vores kuffert op fra rullebåndet. Vi kendte den fra alle de andre, fordi vi havde bundet et stykke rødt snor i hanken. Vi fandt en taxa, som kørte milevidt til hotellet, men som ikke var ublu med prisen.
Hotelværelset var godt og højt til vejrs. Vi fik hurtigt besat det lille bord i rummet med computer, rejsebøger, skrivebøger, snacks og skriveværktøj.
Så vi kunne føle os hjemme.
Ellers brugte vi dagene til at tage en sightseing-tur med bus, gåture, så meget vi orkede, taxature. Vi så det flotte moderne boligbyggeri ved Sony. To gange var vi i Filharmonien til koncert. Den ene koncert var en meget stor oplevelse.
På fjerde-dagen, pakkede vi vores grej igen, som var forbavsende meget, når vi tager ferielængden i betragtning.
Udmattede kom vi hjem. Men det der med ”at rejse er at leve.” ?
Måske.
Men det var sandt at sige nok ikke til at sammenligne en rejse fra den tid med den rejse vi foretog til Berlin i 2009.