Så er vi flyttet til en ny bolig igen.
Vores første fælles adresse var på Oddesundvej i Aalborg Øst. Herefter Skolevej i Bælum, Sønder Tranders Vej i Sønder Tranders, Spergelvej i Klarup. Så boede vi lidt på 2 adresser: Klarupvej og Olymposvej, men samledes atter på Olymposvej før vi flyttede til Ritavej i Vejgaard. Her boede vi i 7 år (rekorden), men flyttede så atter på 2 adresser: Aagade i Gudumholm og Charlottehøj i Vejgaard. Lisa og ungerne flyttede så fra et rækkehus til et fritliggende hus på Charlottehøj. Derfra tog Mathias til Nærum, hvorefter Lisa og Sarah flyttede til Dagnyvej. Så flyttede vi sammen på Elisevej, hvorfra Sarah til Søndergade (og kom lidt tilbage til Elisevej, før hun tog på Højskole og forsvandt… næsten). Lisa og jeg flyttede så lidt til Aagade igen mens vi ventede på at komme til i Golfparken-Vejgaard for at teste om vi kunne bo i lejlighed (eller noget der lignede) før vi flyttede ind i en dejlig lejlighed på Østerborg.
Endelig havde vi fundet det sted, hvor vi skulle blive gamle. Det er 2 ½ år siden. Og nu er vi altså flyttet igen. Til Johannes Ewalds Vej i Vejgaard. Etplan med have. Her bliver vi. Nok. Det har i hvert fald været med en god fornemmelse i maven, at vi har indrettet og sat billeder op og puttet i skuffer og set på aftenlyset og mærket stilheden og mørket.
Det er bare første gang, at vi ikke skal fortælle Bosse, hvor skønt det er - og Bosse skal heller ikke fortælle os, hvor hyggeligt vi har fået os indrettet.

2 Comments:
Jeg glæder mig til at komme og se hvor hyggeligt, I har indrettet jer!
:-) Du er sød!
Send en kommentar
<< Home