Uge 22

Der har netop været afholdt karneval her i byen. Jeg ved det. For jeg var der. Eller … næsten. Jeg var ikke til selve festen.

Men… Nogle af de unge naboer har været i gang med et bygge en vogn et stykke tid. Ikke særlige venlige folk – de hilser nemlig ikke. Jeg bryder mig ikke om folk, der ikke hilser. Selv hilser jeg på alle. Når de så oven i købet er så nogle festlige folk – ja så bliver jeg altså også noget stødt. Hov, karnevalet. På selve dagen var de i gang tidligt – bl.a. med at teste bassen i højttalerne. Hele gaden festen. I det mindste vidste vi at de festede.
Så jeg var der næsten.

Og det var jeg på mange andre måder resten af weekenden. Måder, der inkluderer glasskår, dåser og affald.

Og nu kan jeg godt høre at jeg må stoppe, for jeg lyder jo som en sur gammel mand, der ikke kan have at ungdommen morer sig. Og dét passer ikke. Det er jo ikke fordi de morer sig, at jeg bliver sur – det er måden, der generer. Og så lidt fordi de er så unge.