tirsdag, maj 16, 2006

Uge 20

Nogle dage er der fart på. Når jeg når aften tænker jeg: ”Hold da op, du er godt nok effektiv og utrættelig som en velsmurt maskine. Hvordan klarede de sig før dig, hvordan ville de mon klare sig uden dig?” Dagen er væk næsten før den er begyndt.

Nogle dage får jeg ikke lavet en skid. Selvom jeg er tidligt oppe. Selvom jeg har fået søvn og mad. Så sker der ikke rigtig noget. Jeg kan ikke huske, hvad det var jeg havde så travlt med i går. Jeg får ikke startet på nogle af de opgaver, der egentlig ligger og venter på en aktiv og fremsynet mand. Og timerne snegler sig samtidigt af sted. Og som dagen – trods alt og heldigvis – forsvinder, bliver jeg mere og mere energiforladt. Og så får jeg da slet ikke lavet noget.

Det er på sådanne dage, jeg kommer i tanke om, at de andre måske nok ville kunne klare sig uden mig – alligevel. Og hvis jeg ikke passer på så kan jeg også få den tanke, at de måske ville kunne klare sig bedre.

1 Comments:

Blogger Jens Oluf said...

Det er et dejligt præcist udtryk for hvordan vi kan have det, og man er altså ikke alene.

Jeg tænkte, om de andre måske ligeså godt kan lide ens selskab når man ikke er så effektiv.
Tak for de ord.

Jeg besøgte jer i mandags, men kun Mathias var hjemme, og han har formodentlig glemt at hilse.
Jeg har en af de dage, hvor der skal ske noget, så længe kroppen tillader det.
Kærligst mor.

onsdag, 17 maj, 2006  

Send en kommentar

<< Home