søndag, maj 21, 2006

uge 21

Jeg har prøvet at cykle en tur for at blive glad.

- Men det er jo ikke altid, at tingene lige kan sluttes med en sløjfe.
Der er jo de dage, hvor det ikke bare er vejret, der er gråt og småregnende.
De dage, hvor al snak irriterer en.
De dage, hvor man lige svømmer oven på.
Hvor der bare er bogstaver i bogen og billeder på TV, men ingen handling.
Hvor det ikke er til at øjne, at livet skulle være noget særligt, eller at der skulle være noget at glæde sig til - eller over
- for den sags skyld.
Hvor dagene hakkes i småstykker og ikke bliver til noget.

Joh man kan jo sige: Godt du er mæt. Godt du ikke er rigtig syg.
Godt at dine børn trives – at du selv ”trives”.

Godt, at du ikke har været ude for et færdselsuheld, at du bor på det bedste sted på jorden.
at du kan gøre, hvad du vil, at du har en familie.

Og så være taknemmelig i det mindste.

- det går jeg så med til.

Men "gråvejret" - det er der altså – i dag.

lillefisk ("lillefisk" er fra ”Den gamle mand og havet”)

1 Comments:

Blogger Jens Oluf said...

..jeg måtte lige læse det et par gange..
..jeg må vist læse det et par gane endnu..

.. i WA er der en artikel hvor de taler om melanchonie..

"men det er jo ikke altid, at tingene lige kan sluttes med en sløjfe"

.. slet ikke hvis man selv skal lave sløjfen..

søndag, 21 maj, 2006  

Send en kommentar

<< Home