mormor 3

Jeg vidste, at min mormor ikke var helt almindelig. Hun var dog alligevel "mormor". Ikke særlig morsom eller kærlig. Ikke særligt noget som helst.

Men lidt kan dog løfte sløret for vores familiære tilhørsforhold. Det første jeg ved, er, at da jeg endnu var baby, slog min mor mig, fordi jeg blev ved at tude. Det udløste øjeblikkeligt en syngende lussing fra min syge mormor til min mor og det fortæller jo lidt om, at hun ville beskytte mig. Min mor fortalte mig det.

Når jeg skulle holde ferie hos mormor og morfar, var skotøjsæsken, der tilhørte dukken, fyldt med nyt dukketøj, når jeg kom. Tøjet var gråbrunt, fordi det var begyndt livet som silkestrømper. De blev syet om til trøjer, bluser, bukser og dyner, ikke just spændende. Men jeg fik mange timer til at gå med at klæde min dukke i mormors hjemmesyede dukketøj. Chemiseundertrøjer kunne også indgå som materiale.

Jeg havde respekt for hende. Men hun skældte ikke ud. Jeg turde dog ikke tage ærter i haven, hvis hun var ved køkkenvinduet.