Virkelighedens verden

Mine børn var så heldige at få en far, der var smuk og klog og rig.

Det meste af deres liv har de kunne glæde sig over, at have en far, det er til at holde ud at se på. Mine næse er godt nok lidt skæv og jeg har ikke gået med bøjle. På min ene kind har jeg et megamodersmærke og mine øjenbryn er så kraftige, at de vokser sammen og må holdes nede med en hæksaks.

De har kunnet glæde sig over min store visdom (hovedsagelig erhvervet ved læsning af Tintin, Asterix og Modesty Blaise). Jeg har været flink til at dele min viden med mine børn. Jeg har lært dem både klokken og den lille tabel.

Takket være min løn som forskyldt – suppleret med Lisas velfortjente samt hendes økonomiske sans – har børnene aldrig sultet eller savnet tøj på kroppen. Der har også været til en is en gang imellem.

Nu har jeg så opdaget, at børnene for længst har opdaget, at der findes mere symmetriske, mere vise og mere velhavende fædre end deres egen. Det var hårdt for mig at opdage. Det har det sikkert også været for dem.