Forteltsliv
Klokken er 8, aften. Vi har netop forladt forteltet efter af have tilbragt det meste af dagen der. Lisa dog et par timer i hængekøjen udenfor, med dyne på. Bortset altså fra den obligatoriske gåtur til fjorden og et smut til Hobro efter rugbrød og lidt, har vi opholdt os i forteltet og køleskabets nærhed. Vi har spist, sovet og læst. Aviser og bøger. Lisa blev færdig med "Bådens navn" af Kim Fupz Aakeson (som hun har fået af mig i 30-års-kærestedag-gave), jeg med første kapitel i "Vandrer mod lyset", "Ardors beretning", en anden beretning om Gud og Jesus og menneskene. Et gennemgående tema er forædling gennem reinkarnation. Der står i forordet til bogen, at jeg ikke bør fælde dom før jeg har læst hele bogen. Det vil jeg så undlade, men dog tillade mig en bekymring ift om den fungerer på samme måde som "Endelig ikke-ryger", hvor jeg jo holdt op med at ryge efter sidste side. Fortsættelse vil følge.
Efter aftensmaden har vi begge været i bad og skal så lige læse et par timer før vi skal sove 10 timer. Man sover skønt i en campingvogn.
Efter aftensmaden har vi begge været i bad og skal så lige læse et par timer før vi skal sove 10 timer. Man sover skønt i en campingvogn.

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home