Maj, sikken måned

Sol, sol og sol. I starten af måneden var der også lidt vind. Der har været dage med regn. Overskyede dage. Men mest vil jeg huske maj for al den dejlige sol og varme - og for følgevirkningerne. Vasketøj tørrer hurtigere og man kan sidde ude at spise. Man har ret til daglige is. Folk er flinkere, mere rummelige, smilende. Folk kommer lidt ned i gear. I hvert fald gør vi.

Når vi kommer hjem, kaster vi kludene og kaster os ud på terrassen. Den der kommer hjem først kaster sig i hængekøjen. Vi går kun indenfor, når det bliver for varmt ude. Vildt afstressende. Det virker ikke mindst når vi er i campingvognen.

Og i weekenderne - dejligt lange i maj - har vi boet i campingvognen og været ude det meste af tiden.  Oftest med avisen eller en bog. Mor får farve og jeg bliver lettere forbrændt mens vi fylder os med d-vitamin og varme til koldere dage. Denne weekenden fik varmen mig endda i vandet, 17 grader i overfladen. Både lørdag og søndag.

Det er søndag og vi er hjemme igen. I morgen kommer er der overraskelsessammenskudspinsefrokost her. Kenneth har noget med, Poul og Vibeke har noget med og vi har lavet noget. Ingen ved hvad. Solskinsmaj får paraderne ned.

Jeg blev færdig med Kaspar Colling Nielsens “Det europæiske forår” i morges. Den er tæt forbundet med “Mount København” og “Den danske borgekrig 2018-24” og de er alle tre tankevækkende, skræmmende, mystiske tæt-på-nutid-fremtidsfortællinger. Personskildringerne er meget overbevisende, troværdige - skønt fremmedartede og ikke alle specielt tiltalende. KCN´s univers ligner alt for meget. Kan helt sikkert anbefales.