Musikkens drama

Mens vores børn var små (1970), besøgte vi Norge første gang. Vi kørte i bilen for at krydre vores humør med at høre musik. Hurtigt blev Mozarts Elvira Madigan vores yndlingsmusik. Den matchede med de rindende elve og det blinkende sollys.

En anden gang kørte vi til Polen via Østtyskland. Et land, der var gråt med pigtråd, politi og fangelejre. Vi blev tunge i humøret og vi fandt på at spille Elvira Madigan for at få Norgeshumøret bragt til overfladen. Men den gik ikke. Vi fik understreget vores mismod. Sådan kunne man ikke lige manipulere med musikken.

Nu er vores repertoire af Norgesmusik udvidet. Og det er sandt for dyden om Norge. Bent og jeg har været på tur ved Geirangerfjord i bus, hvor der er fjeldland. Kolossale fjeldmassiver trænges for vores syn, og danner revner og huler, hvorfra vandet fosser ud.

Her ved Trollstigen, hørte vi Edvard Griegs: Trollstigen. Det var stort. Støjen fra fosserne og norsk dramatisk musik på samme tid. Lige ud for vores næsetip.

Juni 2007 - Ingrid....