Fremtiden, og hvorfor den er farlig

Jeg kan huske du engang sagde, at du stadig ikke ved hvad du vil være når du bliver stor. Du har sikkert sagt det mere end én gang.

Det er, ligesom mange af de andre af den slags tanker, både beroligende og uhyggeligt for mig at tænke på.

Når jeg skriver blog om søndagen går jeg for det meste bare og tænker på søndagsting, som du har hørt om. Bagning, løb, hverdagen.

Hverdagen er virkelig tryg for mig for tiden. Den er rytmisk, rolig. Min definition af travlt flytter sig, for jeg har nok jeg skal nå, men for tiden er de vigtigste ting sat i system, ordnede, sådan at jeg ved hvad jeg skal gøre for at nå det jeg skal. Så sætter jeg lidt ekstra tid af, og vupti. Så har jeg ikke travlt, men skal bare være i gang hele den tid jeg har sat af, og når én opgave er løst kommer den næste. Jeg nedprioriterer en masse opgaver, og når det jeg når, og har det fint med det. Men rytmen kan ikke flyttes, og hvis jeg ikke skal blive travl, skal jeg holde mig i gang. Så det har jeg travlt med at sikre sker, men det går også fint.

Altså, så længe det er hverdag.

For når jeg skal tage stilling til fremtiden, altså den mere eller mindre fjerne fremtid, kan jeg stadig gå i baglås. 

Mit system for at klare det er lidt hullet. For jeg har ladt mig selv tage nogle beslutninger for hvordan jeg skal uddanne mig og hvad jeg skal forestille mig jeg skal blive til, og så behøver jeg ikke spekulere mere over det. 

Men nogle gange skal jeg altså tænke over fremtiden, eller kommer til det uden det er med vilje.

Det er farligt, fordi jeg ofte farer vild i mine forestillinger. Jeg får lyst til at ordne alle fantasiens problemer på forhånd, og begynder at melde mig til alt muligt og søge studiejobs, så jeg kan fylde mit cv op med en masse imponerende ting. Jeg kan blive helt stresset over, hvordan jeg skal bevise over for nogen, at jeg er dygtig. 

Og det er derfor jeg ikke kan tænke over det til daglig. For når jeg skal forestille mig et eller andet mål, tænker jeg også på vejen derhen, og kan ikke få min nuværende situation, vejen og målet til at passe sammen. 

Når jeg på det seneste har forsøgt at presse for mange ting ind ved siden af planen, kan jeg se det går ud over mit humør og mine studier. En dag gik jeg til to møder efter skoletid, og fik spændingshovedpine og kunne ikke sove, og heller ikke arbejde næste dag.

Derfor kan det ikke passe sammen at jeg skal færdiggøre min uddannelse samtidig med at jeg laver en masse cv ting ved siden af inden jeg bliver færdig. Eller måske kan det, men jeg kan ikke tænke rationelt om det. Jeg bliver utryg og får hjertebanken og bliver grådlabil. For jeg er bange for at indse at jeg ikke kan klare det hele, når nu jeg ved at jeg kan klare alting. Eller i hvert fald er der mange udfordringer jeg godt kan overkomme.

Hvorfor er det så jeg alligevel skriver om det nu? Altså, fordi vi berørte emnet i telefonen for nylig. Og fordi jeg gerne vil tale med dig om det, og med alle mulige mennesker, som har erfaring og gode råd. Men jeg har brug for at komme med min tale om, hvor sårbart det er for mig, først. 

Jeg er faktisk meget glad og tilfreds i min hverdag. Men jeg er stadig bange for fremtiden.