Rugbrød og håb

Jeg bager rugbrød. Helst om søndagen. Det er hyggeligt og svært, og det er en stor tidslig forpligtelse, man sætter i gang, når surdejen tages ud af køleskabet. Den skal stå ude i mindst tolv timer men maks 24 timer før man bager. Så jeg skal helst være hjemme på et tidspunkt lørdag til at tage den ud. Ikke for tidligt og ikke for sent. 

Når det halve døgn er gået blander jeg dejen sammen af kerner, mel og vand (9 dl af hver), tilsætter surdej, salt og sirup og tager ny surdej fra. Så skal dejen op i to forme, og så skal det hæve.

Nogle gange hæver det i to timer, og er klar. Andre gange er det som om der ikke sker en dyt. Så venter jeg. Og går en tur ned og handler eller spiser lidt slik eller drikker en kop kaffe. Tager måske en tidlig middagslur. Men brødene er stadig ikke klar til at bage. Som regel venter jeg et øjeblik og så bager jeg dem selvom de ikke har hævet nok. 

Og så skal de bage. I mindst en time. Måske halvanden eller to, man kan ikke vide det og man kan ikke se det. For det meste går det stadig galt. Så er brødet ikke færdig og går i stykker når jeg prøver at tage det ud af formen. Så må jeg vælte det ind i formen igen og bage videre. 20 minutter mere. Jeg tager en smøg. Læser måske i en gammel avis. Reserverer en bog på biblioteket. Og før eller senere kan jeg ikke vente mere og så tager jeg brødene ud og håber at det alligevel går.

Så er jeg næsten færdig, men brødene skal køle af. Nogle gange tager jeg ud af lejligheden og lader dem køle uden mig. Når jeg så kommer tilbage skærer jeg hvert brød i tre stykker og lægger 5 stykker i fryseren og ét stykke i skabet. 

Det er hyggeligt og tidskrævende og irriterende. Og giver håb. For jeg er stadig ikke nået i mål endnu. Brødet smulrer eller er lidt tørt eller lidt klægt. Skorpen bliver så sprød at brødet går fra hinanden når jeg skærer det. Men det bliver bedre. Brød for brød. Og selvom det nogle gange smager lidt for kedeligt eller for sødt, så er det lidt bedre end det supermarkedsrugbrød jeg ellers får. Og så smager det af ideen om et brød som kan være rigtig, rigtig godt. Jeg skal bare liiiiiiiiiige lære det. 

Indtil da spiser jeg det som det er, selvom det har små fejl. Med hummus eller ost og som øllebrød. Øllebrød skal også gøres klar aftnen før, smuldres i vand, men det tager kun 5 minutter at tilberede, koges med brun farin, og 12 minutter at spise, med æble eller yoghurt på. 

Så er det hyggeligt fordi jeg selv har lavet det og fordi jeg stadig tror på at det kan blive til noget rigtig lækkert. Om 15-30 forsøg, måske. Dvs om 15-30 uger. Måske.