Et øjebliks klarsyn?

Vi har været på 3 ugers interrail i juli. Vi var mest i Kroatien (Split og Plitvice). Besøgte også Budapest, Krakow og Kolobrzeg. Interrail var en god oplevelse - selv for sådan et par på omkring de 50. Det kommer til at ske igen.
Baggrundstapet på min tur var især 4 bøger: Sapiens (en kort historie om menneskets udvikling), Imperiet (om landene og folkene i det tidligere Sovjet), Gombrich' lille verdenshistorie - og en god del af Gombrich' Kunstens historie. Plus det vi havde læst om Split på forhånd. Efterhånden blev tapetet jo pyntet med det vi lærte om stederne undervejs.

Vi læser jo noget forskelligt, selvom vi læser det samme. Vi forstår i hvert fald ikke det samme. Men jeg tænker, at alle der læser lidt om de store linjer i en hurtig verdenshistorie, må indse at vi i det store perspektiv ikke er forskellige. Os mennesker. Vi er mennesker. Vi har organiseret os forskelligt - i detaljen. Forsøger man at se det på afstand i et tidsperspektiv er vi ikke så forskellige.

Min - muligvis forkerte - erkendelse går i retning af at vi har fjernet os mere om mere fra hinanden siden midten af 1800-tallet. Vi har øje på forskelle mellem folk, som om folkene i et folk er ens. Vores måde at tale om hinandens forskellige kulturer tvinger os til at passe ind i en bestemt national kultur - og det bliver svært at forsøge at udvikle sin egen, være åben overfor andre måder.

Måske bevæger vi os i den rigtige retning. Det ser ud som, at der er ved at være international fælles forståelse af, at menneskets liv er jorden er fucked, hvis ikke vi arbejder sammen. Vi må så håbe og arbejde for i det daglige, at forståelsen fører til samarbejde. Alternativet er for skræmmende.