Løbetræning og kloge apps

Jeg er begyndt at løbetræne. Og som mange andre der begynder på noget nyt, har jeg lyst til at tale om det. Det er dejligt! Jeg bliver hurtigere og stærkere og i bedre form, og der bliver kortere og kortere fra tanke til handling.
Jeg har spekuleret på en mental bank, som indeholder en vis mængde energi til at gøre det der man ikke lige orker. Men i grunden er det ikke en bank, for det er egentlig en muskel, som man kan træne. Sådan at jo oftere, det lykkes at gøre det, som er bedst at gøre, selvom man ikke lige sådan gider, jo lettere bliver det. En dag bliver det måske endda en vane.
Ligesom at børste tænder. Man gør det for det meste uden at tænke over det, men en gang i mellem orker man ikke, og så er det jo i orden.
Og for tiden synes jeg jeg får trænet min orke-muskel på en meget fin måde. For ligesom med muskeltræning er det vigtigt at hvile, så jeg passer dagene fra jeg vågner om morgenen, holder masser af pauser og arbejder en masse, og så bliver jeg træt når jeg kommer hjem. Og en gang i mellem vasker jeg tøj og vasker op og den slags. Men de sidste fem uger har jeg løbet tre gange om ugen, nogle gange fire, og det er næsten uden at spørge, om hvad jeg lige synes når tiden kommer. Viljen bliver stærk, og jeg bliver pavestolt hver gang jeg “klarer det”.
Jeg har også opdaget at min holdning og min virkelighed har stødt sammen i forbindelse med min lille løbepraksis. For jeg mener, at træning skal handle om at mærke sin krop og være nærværende og nyde øjeblikkene, og at motivation godt kan findes i det indre fremfor i det ydre.
Men. Jeg løber med løbeapp. To faktisk. Den ene er en intervaltræner, som lover at med tre træninger om ugen i otte uger kan jeg komme til at løbe 5 kilometer. I høretelefonerne siger den “Begin running” eller “You are half way” og “One minute left”. Så behøver jeg ikke mærke efter hvornår jeg er træt, for det ved min app.
Den anden app fortæller mig hvor langt jeg har løbet og om jeg er hurtigere end jeg har været tidligere. Det er fedt. Nogle gange slår jeg min egen rekord. Jeg kan fx løbe 1 km på 6:10 minutter, og jeg aner ikke om det er hurtigt eller langsomt, men at det er hurtigere end appen har set mig være nogensinde før.
Det er helt vildt motiverende, selvom jeg gerne ville være klogere end maskinerne og appudviklerne og de kognitive psykologer som ved, at det er en psykisk godbid, at appen siger “Congratulations” når jeg har gennemført min træning.
Men jeg er også lidt klogere. For jeg synes nemlig både det er fedt at appsene synes jeg er dygtig, men jeg synes faktisk også bare det er dejligt. Det er rart at have arbejdet, rart at være god ved mig selv, rart at være forpustet, rart at give lidt mere, rart at mine ben er stærke. Så vi vinder alle sammen. Mig og min krop og min orke-muskel og begge mine apps.