Heldigvis har jeg hørt om gentagelse på kalenderen

Det er så øv. Øv øv og træls. Tæt på pinligt. Men nu har jeg sat kalender til at huske mig på det hver søndag kl. 10.00.

Jeg har selvfølgelig en ret god undskyldning for at have svedt det ud denne søndag. Jeg har tilgivet mig selv. Du er en travl mand, med meget store ansvar. Skidt pyt, det er jo bare en blog. Med en læser, hvis hun husker det.

For det er det jeg er mest træt af. Sarah har lavet en fed blog om, hvordan hun er kommet i god rytme med at løbe. Hvad der motiverer hende og hvad hun helst vil have løb handler om. Hun er glad for de løbeture hun får løbet. Går sig kloge tanker - også om de tanker hun her. En rigtig Sarah-blog. Som inspirerer, glæder. Og jeg har bare ladet den ligge i 10 dage. Vi har en aftale om, at vi ikke behøver kommentere hinandens blog, men jeg har da en forventning om, at Sarah læser dem, jeg skriver. Altså man skal jo have en målgruppe, ikke mindst når man skrive på nettet. Du er altså min målgruppe - og du må vel også forestille dig, at jeg i det mindste læser din. Selvom bloggen har form som en offentlig dagbog, tænker jeg i hvert fald lidt mere over, hvordan jeg skriver hvad her på siden, end jeg gør i min dagbog.

Men altså, jeg har det skidt med at have glemt at læse og med at have glemt at skrive. Der har ellers været spændende emner nok siden jeg sidst havde ordet. Denne gang vil jeg nøjes med at orientere om, at jeg nu har sat min kalender til at minde mig om - hver søndag kl. 10 - at jeg faktisk er medejer af en blog, der udkommer EN GANG OM UGEN.