Nåh, det er derfor jeg har det underligt...
Så er det søndag. Om søndagen, senest om søndagen, skal Sarah eller jeg have leveret en blog om noget, der optager os. Det føles nogen gange som lektier. Det er sådan set ok, at det kan føles som lektier, hvis vi er enige om, at "Del en tanke" fortsat er godt sted at dele tanker, et godt sted at dokumentere at vi faktisk tænker tanker og at det her sted er godt for os.
Jeg læser Politiken. Dvs. jeg blader den igennem og stopper kun op, hvis der er noget der ser spændende ud. Jeg har ikke betalt af avisen, den er allerede læst når jeg får den. Så jeg føler mig ikke forpligtet til at suge al næring ud af avisen. Jeg blader den igennem, læser lidt her og læser lidt der og håber så at jeg kan læse den lille kryds og den mellemste soduko. TV-programmet interesserer mig ikke. Vi caster det meste af det vi ser forskudt.
I denne uge faldt jeg over følgende i en artikel om Facebook (ikke vigtigt lige nu): Der findes et begreb inden for socialpsykologien, som måske indrammer følelsen meget godt, nemlig kognitiv dissonans. Det optræder som en indre ubalance, når en person handler i strid med sine værdier, og kan føles som ubehag. Bortforklaring vil være en typisk måde at undgå det på.
Det lød genkendeligt. På en måde dejligt, at det er så ofte forekommende, at der er nogen der har givet det et navn. Kognitiv dissonans. Jeg slog det op flere steder og eksemplerne på handlinger, der kan føre til kognitiv dissonans var meget forskellige. Jeg kunne straks få det til at rime med mine år som mellemleder i det offentlige. Noget af det jeg syntes var hårdt ved det, var jo netop de "nødvendige" handlinger, som jeg var tvunget til at foretage, hvis jeg ville blive i jobbet. Jeg er klar over, at jeg nok også har mærket en del kognitiv dissonans i mit private liv, i mit fritidsliv. Det var bare ikke det jeg lige kom på.
Det mest interessante er, er hvordan vi undgår ubehaget. Som citatet foreslår, er bortforklaring en typisk måde at undgå ubehaget på. Der er i virkeligheden 2 veje til at undgå ubehaget. Den ene er at lade være med at begå de handlinger, der strider mod dine værdier, dine holdninger, din tro. Den anden er at justere dine værdier, dine holdninger, din tro - som citatet foreslår: lav en bortforklaring. Enten en, som bare gælder denne ene handling, eller en gennemgribende, der justerer dine værdier.
Jeg er ved at læse Yuval Noah Hararis bog "Homo deus", hvori han blandt andet fortæller, at vi har haft brug for religion for at kunne leve i samfund. At vi efter religionernes død selv skal finde vores værdier - og derfor måske har lettere ved at justere dem.
Måske skal man være glad for at kunne opleve kognitiv dissonans. Det viser da at man har nogle værdier man justerer efter. Det interessante bliver så om man bruger følelsen til at justere sin handlinger, eller om man justere sin værdier efter sine lyster.
Jeg læser Politiken. Dvs. jeg blader den igennem og stopper kun op, hvis der er noget der ser spændende ud. Jeg har ikke betalt af avisen, den er allerede læst når jeg får den. Så jeg føler mig ikke forpligtet til at suge al næring ud af avisen. Jeg blader den igennem, læser lidt her og læser lidt der og håber så at jeg kan læse den lille kryds og den mellemste soduko. TV-programmet interesserer mig ikke. Vi caster det meste af det vi ser forskudt.
I denne uge faldt jeg over følgende i en artikel om Facebook (ikke vigtigt lige nu): Der findes et begreb inden for socialpsykologien, som måske indrammer følelsen meget godt, nemlig kognitiv dissonans. Det optræder som en indre ubalance, når en person handler i strid med sine værdier, og kan føles som ubehag. Bortforklaring vil være en typisk måde at undgå det på.
Det lød genkendeligt. På en måde dejligt, at det er så ofte forekommende, at der er nogen der har givet det et navn. Kognitiv dissonans. Jeg slog det op flere steder og eksemplerne på handlinger, der kan føre til kognitiv dissonans var meget forskellige. Jeg kunne straks få det til at rime med mine år som mellemleder i det offentlige. Noget af det jeg syntes var hårdt ved det, var jo netop de "nødvendige" handlinger, som jeg var tvunget til at foretage, hvis jeg ville blive i jobbet. Jeg er klar over, at jeg nok også har mærket en del kognitiv dissonans i mit private liv, i mit fritidsliv. Det var bare ikke det jeg lige kom på.
Det mest interessante er, er hvordan vi undgår ubehaget. Som citatet foreslår, er bortforklaring en typisk måde at undgå ubehaget på. Der er i virkeligheden 2 veje til at undgå ubehaget. Den ene er at lade være med at begå de handlinger, der strider mod dine værdier, dine holdninger, din tro. Den anden er at justere dine værdier, dine holdninger, din tro - som citatet foreslår: lav en bortforklaring. Enten en, som bare gælder denne ene handling, eller en gennemgribende, der justerer dine værdier.
Jeg er ved at læse Yuval Noah Hararis bog "Homo deus", hvori han blandt andet fortæller, at vi har haft brug for religion for at kunne leve i samfund. At vi efter religionernes død selv skal finde vores værdier - og derfor måske har lettere ved at justere dem.
Måske skal man være glad for at kunne opleve kognitiv dissonans. Det viser da at man har nogle værdier man justerer efter. Det interessante bliver så om man bruger følelsen til at justere sin handlinger, eller om man justere sin værdier efter sine lyster.

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home