En huskehjælp til fremtiden.

Jeg er blevet opfordret til at skrive ned hvordan det går. Fordi det går virkelig godt, og så kan jeg måske vende tilbage til denne tekst, hvis det en dag går ned af bakke igen.

Det som går godt er, at jeg har fået totalt styr på min arbejdsproces og min opgave og alt det der.

I denne uge har jeg arbejdet hele dagen alle dage, og har været helt vildt effektiv. 

Jeg har skrevet en plan for at få skrevet opgaven færdig, og jeg kan overholde planen. Den er ambitiøs og realistisk.
Det er skønt for mig at opleve, at jeg kan arbejde både før og efter frokost. Det har jeg ikke kunnet hele tiden. 

Det nye er, at jeg har flyttet arbejdsplads fra første sal i bogstøtten, tæt på sofaerne, til 3. sal i den anden ende af huset. På tredje må man ikke snakke, og jeg holder kun to rygepauser. En om formiddagen og en om eftermiddagen, og så arbejder jeg bare igennem.
Jeg er nået dertil i arbejdsprocessen, hvor jeg skal skrive og rette, og i på to dage fik jeg skrevet 9 sider på to dage. Det er meget.. Eller det føles i hvert fald sådan.

Jeg prøver at blæse successen op og køre på. Jeg nyder at arbejde koncentreret med min opgave og holde fuldkommen fri til fyraften. Men fyraften flytter sig. I mandags var jeg til undervisning til 16, og tog så videre på læsesal og kiggede på historiske kilder på det kongelig bibliotek. Det er usædvanligt! Men ikke længere. Jeg er en maskine, og jeg kan gøre hvad jeg sætter mig for.

Det nye jeg tænker på, er at når man skriver opgave afkræver man noget stof et bestemt svar og glemmer at stoffet godt kan have noget med rigtige mennesker at gøre. Jeg hjalp Lasse med en HF-opgave om en vandforgiftning i Flint, Michigan. Og jeg er blevet helt vildt god til at søge en tekst for svar og genformulere og sætte i sammenhæng. Det er jo super fedt, men man kan godt glemme at det faktisk var rigtige mennesker som levede i den virkelighed, når jeg bare skal bruge det til at skrive opgave. Det er jo noget at tænke på, når jeg har fundet ud af at det er let for mig, at jeg også kan blive væk i fakta, og glemme omgivelserne.

Altså, en lille update, som er at jeg har fået temmelig total kontrol over opgaven og skolelivet. I fritiden falder jeg stadig lidt mere sammen end jeg helst ville, men jeg får da gået til et par demoer og set nogle venner. Og hænger med Lasse. Vi hænger maks. Det går godt. Og det skal jeg kunne huske næste gang det går dårligt.