Skilleveje 2
Jeg er ved at læse HOMO DEUS, opfølgeren til SAPIENS. Et stykke henne kommer følgende tekst:
"For iagttageren kan det måske se ud, som om tamdyr har det meget bedre end deres vilde fætre og kusiner og deres vilde stamfædre. Vildsvin bruger det meste af deres vågne timer på at søge efter føde, vand og ly, og deres liv er konstant truet af løver, parasitter og oversvømmelse. Tamsvin derimod får føde, vand og ly leveret af mennesker, som også behandler deres sygdomme og beskytter dem mod rovdyr og naturkatastrofer. Det er korrekt, at de fleste svin før eller siden ender deres dage på slagteriet. Men stiller det dem dårligere end vildsvin? Er det bedre at bliver fortæret af en løve end at blive slagtet af et menneske? Er krokodilletænder mindre farlige end stålblade?
Det, der gør husdyrs skæbne særlig skånselsløs, er ikke blot den måde, de dør på, men frem for alt den måde, de lever på. To konkurrerende faktorer har formet forholdene for husdyr fra gammel tid til i dag: menneskelige ønsker og dyriske behov. Således avler mennesker grise for at skaffe kød, men hvis de ønsker en konstant forsyning af kød, må de sikre grisenes langsigtede overlevelse og reproduktion. Teoretisk set burde dette have beskyttet dyrene mod ekstreme former for grusomhed. Hvis en bonde ikke tog sig godt af sine grise, ville de hurtigt dø uden af få afkom, og bonden ville sulte.
Desværre kan mennesker på forskellige måder forvolde stor skade på landbrugsdyr, samtidig med at de sikrer deres overlevelse og reproduktion. Problemets rod er, at tamdyr fra deres vilde forfædre har nedarvet mange fysiske, følelsesmæssige og sociale behov, som er overflødige på menneskers bondegårde. Landmænd ignorerer rutinemæssigt disse behov, uden at det koster dem noget på bundlinjen. De lukker dyr inde i bittesmå bure, lemlæster deres horn og haler, adskiller mødre fra deres afkom og avler ved hjælp af kunstig selektion de rene monstre. Dyrene lider enormt under disse forhold, alligevel forbliver de i live og formerer sig.
"For iagttageren kan det måske se ud, som om tamdyr har det meget bedre end deres vilde fætre og kusiner og deres vilde stamfædre. Vildsvin bruger det meste af deres vågne timer på at søge efter føde, vand og ly, og deres liv er konstant truet af løver, parasitter og oversvømmelse. Tamsvin derimod får føde, vand og ly leveret af mennesker, som også behandler deres sygdomme og beskytter dem mod rovdyr og naturkatastrofer. Det er korrekt, at de fleste svin før eller siden ender deres dage på slagteriet. Men stiller det dem dårligere end vildsvin? Er det bedre at bliver fortæret af en løve end at blive slagtet af et menneske? Er krokodilletænder mindre farlige end stålblade?
Det, der gør husdyrs skæbne særlig skånselsløs, er ikke blot den måde, de dør på, men frem for alt den måde, de lever på. To konkurrerende faktorer har formet forholdene for husdyr fra gammel tid til i dag: menneskelige ønsker og dyriske behov. Således avler mennesker grise for at skaffe kød, men hvis de ønsker en konstant forsyning af kød, må de sikre grisenes langsigtede overlevelse og reproduktion. Teoretisk set burde dette have beskyttet dyrene mod ekstreme former for grusomhed. Hvis en bonde ikke tog sig godt af sine grise, ville de hurtigt dø uden af få afkom, og bonden ville sulte.
Desværre kan mennesker på forskellige måder forvolde stor skade på landbrugsdyr, samtidig med at de sikrer deres overlevelse og reproduktion. Problemets rod er, at tamdyr fra deres vilde forfædre har nedarvet mange fysiske, følelsesmæssige og sociale behov, som er overflødige på menneskers bondegårde. Landmænd ignorerer rutinemæssigt disse behov, uden at det koster dem noget på bundlinjen. De lukker dyr inde i bittesmå bure, lemlæster deres horn og haler, adskiller mødre fra deres afkom og avler ved hjælp af kunstig selektion de rene monstre. Dyrene lider enormt under disse forhold, alligevel forbliver de i live og formerer sig.

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home