Mere om kognitiv dissonans

I den anden Harrari-bog Sapiens, skriver Yuval Noah Harrari på side 175:
"Kognitiv dissonans bliver ofte betragtet som en fejl ved den menneskelige psyke. Men faktisk er det et livsvigtigt fortrin. Hvis mennesker ikke havde været i stand til at rumme modstridende trosretninger og værdier, ville det sandsynligvis have været umuligt at etablere og vedligeholde nogen form for menneskelig kultur."
Lige ovenover bruger han de liberale værdier frihed og lighed som eksempler. De er modstridende, fordi min frihed til at være herre over dig umuliggør en lighed mellem os. Det eksempel kan selvfølgelig tages fra andre vinkler, men viser hvordan jeg godt kan tro på to ting på samme tid. Så må jeg prøve at dele sol og vind lige, og være så fri som jeg kan uden at skære ned på ligheden.

En lidt tilsvarende problematik har optaget mig for nylig, nemlig spørgsmål som ytringsfrihed. Det er et ømt emne, som kan få højreradikale stemmer i stødet, fordi de i ytringsfrihedens navn vil have lov at sige hvad som helst. Også grimme ting som andre. Og fordi det ikke er populært at prøve at indskrænke privilegerede personers frihed.

Men jeg har fundet et svar som giver mening for mig hos mine venstreorienterede youtubere.
Svaret er, at ytringer som begrænser andres frihed ikke hører ind under ytringsFRIHED, fordi den netop begrænser andres frihed eller sikkerhed. Et eksempel kunne være, at man har lyst til at sige at personer af andre racer (indsæt selv skældsord) burde sendes hen hvor pebret gror, fordi de er underlegne/fremmede/kriminelle/farlige. Hvis man vil sige det et offentligt sted og selv bærer en masse af majoritetens privilegier, kan det være farligt for en der hører til i nævnte gruppe at tale imod. Måske kan han få et par på hovedet eller blive skældt ud eller blive bedt om at stå af bussen.
Endnu værre hvis en magtfuld person, en præsident, fx, siger sådan, og dermed gør det farligere for store befolkningsgrupper at gå frit rundt.

Det er måske lidt langt forklaret, og dem på youtube gør det nok bedre, men det gav bare så god mening for mig. Og det betyder selvfølgelig ikke at man ikke kan tale om problemer mellem befolkningsgrupper, man skal bare helst ikke gøre det på en måde, som tavsgør andre.

En sidste youtube-pointe: Det er ikke min skyld at jeg lever i dissonans. Det er mig der skal leve med det, men når skellet er så langt mellem det jeg tror på og de handlinger jeg finder mulige at gøre, er det ikke fordi jeg er dum eller uansvarlig. Der er ingen etiske forbrugsvarer, men forbruget er uundgåeligt endnu. Og jeg vil gerne hjælpe med at begrænse det, men det er ikke mig selv der er skyld i dissonansen. Den bor i systemet. Og skal jeg tro Harrari kan jeg ikke ønske af slippe af med den. Men. Gabet måtte godt være lidt mindre, synes jeg.