Temperaturmåling

En lile temperaturmåling: jeg tror jeg er lidt stresset. Jeg er ret funktionel og klarer de fleste ting, men jeg er begyndt at tænke på pligter inden jeg sover og lige når jeg vågner. Indtil videre kan jeg godt tage afsted, selvom jeg vågner og er skidt tilpas, og kan også ende med at få en god dag.

Men det rumler lidt. Og det gør mig lidt nervøs.

Det bliver godt at have flyttet. Det er ikke så godt lige nu. Vi er et par stykker for mange i lejligheden nu, med en kæreste inkl. kat som er flyttet ind før tid. Det er ikke frygteligt, men der er ikke så god plads til mig. De to kærester fløjter i køkkenet, når jeg hører radio. Det lyder måske ikke som nogen skrækkelig ting, men det er det lige for tiden. De taler med hinanden, men ikke med mig, og om aftenen skal jeg ofte selv bede om at de skruer ned for larmen fra tv de ser i stuen. Det er nok heller ikke skrækkeligt, men når jeg har brugt alt min energi udenfor hjemmet, så er det ikke let at finde mere energi til at bede om lov til lige at være her.

Så jeg får ikke læst så meget eller tænkt så mange nye tanker. Jeg slapper af om aftenen med noget dumt, for jeg kan ikke fylde mere i knolden. Derfor har jeg heller ikke noget spændende til dig. Jeg tænker mest på at klare det.

I næste uge håber jeg på at have kræfter i weekenden til at mødes med en relativt nyopstartet gruppe klimaaktivister, som benytter civil ulydighed som metode til at blive hørt. Altså sådan noget med at stille sig i vejen for en bulldozer og den slags. Det kunne jeg virkelig godt tænke mig at turde deltage i.

Jeg har deltaget i et projekt for min ny veninde der skriver speciale, hvor hun har lyttet på en masse ting jeg har at sige. Hun sagde om mig, at mine værdier er meget vigtige for mig, og at jeg ikke bryder mig om det, når mine omgivelser ikke giver plads til mine værdier, eller sådan noget. Altså, hun beskrev at jeg skulle være særligt optaget af værdier. Og på den ene side kan jeg se hun har ret, og på den anden side tænker jeg at mange har det sådan. 

Men uanset hvad, så er det rigtigt at jeg kan blive forstyrret, når jeg oplever urimeligheder, som jeg mener er unødvendige. Jeg er blevet bedre til at vælge mine kampe, men jeg bliver stadig suget ind i både det ene og det andet, hvor jeg kan komme til at holde taler i friheden og solidaritens navn. Og det er kun i min lille hverdag.

Gad vide hvordan det ville blive, hvis jeg blev rigtig aktivist. Jeg tror godt det kunne være godt for mig at føle jeg konfronterer uoverensstemmelserne mellem hvad der bør gøres og hvad der sker. Men jeg tror også jeg kan blive godt gal i skralden, hvis der sker urimelige ting inden for bevægelsen.