Høstemark er der stadig

For et år siden døde min mor, børnenes Bosse. Jeg kunne ikke komme forbi den 28., men var forbi i går lørdag den 2. februar. Der lå sne på det fælles gravsted for Ingrid og Bent, Jens Christian Mortensen og Gerda Henriette Hansen. Det granpynt vi havde lagt i december var stadig fint der under sneen og jeg satte et par erantis i sneen.
Jeg havde glemt min telefon, så det blev en sjusket udgave af Herre Gud, dit dyre navn og ære. Melodien var god nok. Efter salmen kunne vi ikke rigtig få gang i snakken, men jeg fik mumlet lidt om, at jeg stadig var optaget af det uretfærdige i at en lille gruppe mennesker har skrabet så meget sammen til sig selv, når så mange har det rigtigt skidt. Min forvirring over at vi finder os i det. Min forvirring over at de store kan få sig til ikke at dele med de små. Det var mest for at fortælle dem, at deres lille Jens Oluf stadig er her, skønt 55.
Jeg måtte stoppe min talende vandren på stedet, da gravsteder i nærheden fik besøg. På vej derfra kom jeg på at ville besøge Bosse og bedstefars tidligere naboer, Christian og Ester. Det gør vi af og til, når vi er i Mou.
Men Christian var ikke hjemme. Det var Ester og Ingelise, datteren som Anne-Mette og jeg legede en del med da vi var små. Christian var død. Den 30. januar på hospitalet efter 14 dages indlæggelse med influenza. 88 år gammel. Christian har ikke været fuldstændig på toppen det sidste års tid. Så det var ikke nogen kæmpe overraskelse. Men der er jo alligevel meget tomt på hans stol i køkkenet og i lænestolen i stuen.
Christian og Ester tog godt imod far og mor i 1972, da de købte Mosbrovej 5 som sommerhus, og da vi flyttede dertil i 1974 blev de ret gode naboer. Vi børn legede med hinanden i nogle år. Da jeg droppede ud af gymnasiet gik jeg til hånde i stalden ved Christian nogle uger, indtil mor fandt et job til mig i Kongerslev. De passede på mig i dagtimerne, Ester og Christian. Fra da af var det en sikker base, det var godt at slå sig ned ved kaffebordet og ryge en cigaret og drikke en kop kaffe. Jeg har ofte været der forbi, når vi alligevel var i Høstemark.
Christian og Ester var særdeles vellidte af fars og mors venner fra Højskoletiden. Og af venner der kom til siden. Alle vidste de jo at far og mor var meget glade for Christian og Ester, alle vidste nok også at Christian gav en hånd med når det behøvedes på vores side af vejen. Mor har ofte fået hjælp derfra, når far var i København eller på rejse og ikke lige kunne hjælpe noget strømmen gik eller fyret gik i ud.

Nu er Christian og Ester ikke mere. Nu er det Ester. Hun er noget yngre Christian, så der er mange gode år for hende endnu. Det er spændende om hun bliver boende, så sønnerne kan have deres dyr på gården. Hendes datter bor 500 meter væk, et af børnenebørnene har sin familie 250 meter væk. Sønnerne bor i Mou, så det kunne også være fint at finde en bolig der.

For mig hænger Høstemark og Christian & Ester sammen. Sådan bliver det ved med at være, også fordi at selvom Christian ikke er mere, selvom Ester så flytter til Mou, så er de stadig tilstede i Høstemark. Deres datter bor der stadig, og et af børnebørnene, og et oldebarn.