Glæder og sorger i fordybelse

Jeg er ved at læse "Fisk har ingen fødder" af den Islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson. Smukt skrevet bog om folk og fiskere i tre generationer. Tryggvi og Oddur har altid været venner. Oddur er gift med Tryggvis søster. I dag er de taget ud i fjorden for at fiske lidt, men mest for at drikke øl og tale om livet. Tryggvi er det mest tænksomme.

Tryggvi: Naturligt, hvad er naturligt, kan du fortælle mig det? Du skal ikke have andre guder, står der i Bibelen. Eller med andre ord, du skal ikke se verden på en anden måde end gennem mig. Du skal se verden som jeg ser den, som jeg ønsker at den skal være.

Oddur: Du læser for meget, derfor bliver selv de mest selvfølgelige ting indviklede for dig.

Jeg klipper lidt voldsomt her, men håber, at det er ok, fordi det følger lidt op på et klip fra prædikerens bog, som vi lige vendte kort for en uges tid siden. 

I Prædikerens bog 1.17-1.18 hedder det: Jeg havde til hensigt at forstå visdom og kundskab, dumhed og dårskab. Jeg måtte erkende, at også det var jagen efter vind,  for jo større visdom, des større kval, den, der øger sin kundskab, øger sin smerte. Og Sarah svarer: Det er jo det jeg altid har sagt.

Mormor og morfar var lige forbi til en kop kaffe og spinatboller (dem kunne jeg godt finde på at bage igen) og kommer til at tale om en 15 år gammel investering, som de ikke er alt for stolte af. Mormor nævnte en udgiftsstørrelse, som hun synes var træls, men hun havde tilsyneladende lært at leve med den. Da så morfar to minutter om samme sag nævner et udgiftstal, der var dobbelt så stort, fik han ikke ros af mormor: Kunne du da ikke have ladet mig være i min tro?

Det er ikke det samme, men alligevel lidt i familie med hinanden. Det udfordrer det syn på viden, indsigt, erkendelse, oplevelse, undren som vi har og har forsøgt at give videre: Det er godt at vide noget. Det er godt at dygtiggøre sig. Du udvider din verden, når du læser.

Og måske er det rigtigt, at vi risikere at have dage med ærgrelse, fordi vi ved at verden (den lille og den store) kunne se anderledes ud. Fordi vi har set andre verdener, fordi vi kan forstille os andre verdener. Det er nok vigtigt at huske, at den der jagen efter vind også bringer store glæder - i fordybelsen.