Hække

I de tidligste billeder, jeg har fra min barndom, er Henrik med i rigtig mange. Jeg husker ham i sandkassen og på højskolens område – sommer og vinter. Jeg husker ham i elevernes opholdsstue. Jeg husker ham på svalegangen og i tårnet, hvorfra vi kastede helikoptere ned. Jeg husker ved åen og fra opdagelsesrejserne til bådehavnen og rundt i Ry.

Så flyttede vi. I nogle år besøgte familierne hinanden en gang i mellem.

Da jeg flyttede til Aalborg efter soldatertiden og skulle på HF, fandt vi hinanden igen. Vi spillede yatzy og 500, medens vi spiste ostemadder og drak kaffe, en sjælden gang øl. Efter HF flyttede jeg til Århus et år og da jeg kom tilbage var Henrik i Ribe. Vi så ikke hinanden ret tit, men skrev lidt sammen. Alligevel var Henrik en del af min verden.

VI besøgte DEM i Odense et par gange og det var ikke så godt. Jeg har skrevet til Henrik nogle gange. Men jeg får ikke svar. Det er ok.

Nogle gange mærker jeg tydeligt mit savn. Henrik er en del af mig, selvom han ikke er det mere.

Far og hans død

Min far var ansat ved Søllerød skole fra 1925 til 1943 eller 44.
Han byggede et hus i Holte, som han planlagde til mindste detalje
Her kom min faster Gaga og min bedstefar til at bo på første etage.
Køkkenhaven tog han i brug, før huset blev bygget.

Da min mor kom ind i billedet, måtte de vige pladsen for hende og købte hus i Hillerød. Så mor har nok ikke været ret velkommen i familien.
Far og mor fandt hinanden på Bornholm. De var begge hver deres rejse, og min far havde ellers ikke haft i sinde at gifte sig.
De fik mig, elskede mig, og kærligheden var gensidig, men så døde han jo.

Den dag han døde, vidste han, at nu skulle det ske. Han ringede rundt til familien og bad dem komme. Hans ven, førstelæreren i Blovstrød, ringede og spurgte, om han også måtte komme. ”Dit fjols”, sagde far. Du kan jo bare komme.

Provst Sparsøe kom og forrettede nadvermåltidet, som de tog i fællesskab.
Far tog afsked med alle. Han døde samme aften og forinden sagde han til min mor
”Dig skal der nok blive sørget for”.

Der er een butik i min by

Om en by er en by eller blot en samling huse måles på om der er en dagligvareforretning.

Jeg bor i en by. Her en nemlig en DagliBrugsen. Selvom jeg ikke er den mest trofaste kunde, er jeg glad for at den er der. Selvom jeg – når køleskab og fryser skal fyldes – ofte kører omkring Føtex, bruger jeg også min DagliBrugsen. Jeg bruger den når jeg skal fylde hullerne. Når der ikke er mere mælk, når jeg lige mangler et æg, når der pludselige ikke er mere sukker. Jeg køber oftest mine cigaretter der. Jeg kommer der også, når jeg skal på posthuset.

Både indehaverne – som er rigtig mange timer i forretningen – og de ansatte er venlige og tilsyneladende altid i godt humør. De er også venlige overfor mig selvom de jo godt ved at jeg ikke får dækket alle mine dagligevarebehov i deres forretning.

Vareudbudet er ikke så stort som i Føtex. Priser og tilbud kan ikke matche. Jeg er nok nødt til at ændre min forbrugeradfærd, hvis jeg fortsat vil bo i en by. Fremover vil jeg også købe mine øl lokalt.

Far

Min far blev født i februar l894 og døde, da han var midt i fyrrerne. Han skulle have drevet gården videre, fordi han var den ældste af fire søskende.

Men som soldat fik han forårssyge, som satte sig på nyrerne til en nyrebetændelse, som man dengang vidste ville medføre en for tidlig død.

Han blev derfor i stedet lærer og tog uddannelse på Haslev Seminarium. Derefter var han vikar på flere skoler, også på Haslevs seminariums forberedelseskasse, hvorfra jeg vil citere følgende fra anbefalingen, han fik med sig:

”--- han var en kundskabsrig og dygtig lærer, der forstod at vinde elevernes interesse for faget og arbejdet
--- med samvittighedsfuldhed, troskab og energi udførte han sit arbejde.
--- hans undervisning er præget af soliditet og grundighed, forenet med velvilje og interesse for de enkelte elever. Hvad personlige egenskaber angår, fandt jeg en elskværdig og tjenstvillig kollega, som jeg ikke kunne andet end komme til at sætte megen pris på…..”

En god indledende beskrivelse af ham, tror jeg,