Uge 30

Det er for varmt til mit temperament. Skal jeg have noget ud af dagen, skal jeg tidligt op. Efter middag er der ikke ret meget energi tilbage. Efter middag skal jeg helst lave ingenting i skyggen. Eventuelt falde i søvn til en video.

Sidst på eftermiddagen kommer lidt af energien tilbage. Temperaturen er nede på et for mig acceptabelt niveau og jeg får et par gode timer. Men det varer ikke ved, for der er så varmt om aftenen at jeg kan sidde stille på en stol i min stue og svede så det drypper. Det bliver faktisk værre af en spadsere-, løbe- eller cykeltur.

Nætterne er også for varme til min smag. Jeg får ikke sovet ordentligt. Måske fordi jeg sov så længe til middag. Under alle omstændigheder kigger jeg i løbet af natten en del gange på uret. Jeg venter på morgen. På at klokken skal blive så mange at det er acceptabelt at stå op.

Efter en opvågningstime med kaffe og tilpasning til vertikalt er jeg klar til et par timers fornuftig foretagsomhed inden siestaen.

fuglekvidder

Kaffe på terrassen. Jeg lytter til vindens lyd, som er som vandets møde med strandbredden. I det fejende og dansende bladhang høres spredt fuglekvidder, men en enkelt fugl i toppen adskiller sig ved at trænge igennem med uskønne og rasende lange, hæse skrig.
To andre fugle mødes frontalt med dirrende vingebevægelser og med næbbene fulde af ukvemsord.

Jeg går ud og tager min cykel og anbringer alle mine hjælpemidler, såsom mobiltelefon, vand, æble og hue i min cykelkurv. Klar til en rolig og for alderen passende adstadig cykeltur, hvor intet skal mangle.

Ude i mosen, der hvor alt ånder fred, - dukker en lærke op med udspilede vinger lige over mit hoved – og hvæser!
Og fuglene blander skrig og skrål med sød kvidren inde i mosen.

Det er nu, jeg tænker, om fugle er mere aggressive, når de skal beskytte deres børn om sommeren, end når de skal forsvare deres territorium om foråret. Jeg synes ikke, tonen er, som jeg husker den fra mine ture tidligere på sommeren. Ikke så aggressiv.

lillefisk

Ferietid

Jeg er ingen globetrotter og bliver det nok aldrig. Jeg holder nemlig ikke af at rejse. Jeg vil hellere være hjemme. Ikke nødvendigvis på min egen matrikel hele tiden. Men gerne i nærheden af den.

Jeg bryder mig ikke om rejsen og alt det uforudsete, alt det du ikke har indflydelse på. Alt det du må finde dig i, finde ud af at leve med. Fordi du er så langt væk hjemmefra. Når man er på rejse kan man ikke sige: Når det skal være på den måde går jeg da bare hjem.

Jeg kan ikke lide at flyve (bl.a. pga. starten og landingen), jeg kan ikke lide tog/bus (bl.a. pga. de medrejsendes manerer), jeg bryder mig ikke om at sejle længe (hajerne og fængselsfornemmelsen), Jeg kan heller ikke lide at køre langt i bil.

Jeg har været i Norge, Sverige, Finland, Polen, England, Skotland, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Italien og Kreta. Jeg har også været på Bornholm flere gange. Så lidt globetrotter er der vel i mig alligevel.

Måske er det livet at rejse, men det i hvert fald ikke nogen ferie.

Posedamen

Den islandske forfatter Vigdis Grimsdottir har skrevet en bog om en posedame. Man forestiller sig en dame i gadebilledet med sin posetaske. Men hende her havde fået tildelt et værelse af det offentlige.

Posedamen samlede på sten, gav dem navn og skrev lidt på hver sten om den dag, de var fundet. Stenene fyldte hendes liv og hendes værelse.
Men hun blev smidt ud af værelset og fik et nyt, hvor hun ikke måtte opbevare sten.
For det var uhygiejnisk, sagde opsynsmanden.

Hun besluttede at blive bogsamler og købte en bogreol.
Har du ikke en vase, du kan sætte på en af hylderne?, spurgte flyttemanden, der satte den tomme reol på plads. Det havde hun ikke. Heller ingen bøger.

Hun planlagde nu sin tid sådan, at hun skulle finde bøger fra skraldespande på forud bestemte dage - og dernæst sætte bøgerne i system i reolen. Hun læste dem efterhånden, som hun fandt dem og lærte sig et afsnit udenad fra hver af dem til senere brug, uanset bogens art.
Nu var bøgerne hendes liv.

En dreng lærte hende at kende, først som en sær en, -
men siden som en klog kone,
Og han blev selv ivrig bogsamler.