Høstemark-nat

Klokken er fire nat, og der skal skrives en blog. Det bliver blot en samling ord om natten nu. Den musik der har taget plads i øret på det seneste er i nat en fuld koncert. Sammen med computerens lyde danner den flertonighed.
Jeg er søvnig, og ordene maser sig gennem en klæg masse for at fortælle, at der er hvidt i haven af sne. Der er så mange muligheder for ordene at komme ud på. At få tankerne ud på, som de nu bedst lægger sig til rette. Disse Høstemarknætter har der været mange af, efterhånden, og jeg holder normalt meget af dem,
Men ikke rigtigt i nat.
Ikke desto mindre er det altid en herlig nat i Høstemark, på enhver årstid.
Her er stille, og jeg vil overlade natten til enerådende at lade den åbenbare sin velsignelse helt på egen hånd, og jeg vil gå i køkkenet og dække morgenbord i stedet for. Et lys dukker nemlig allerede op i det fjerne.

Juhuul

Onsdag den 23. december nåede jeg det ikke. Heller ikke den 24., den 25., den 26., den 27. eller den 28. december. På en måde er det jo lidt pinligt i forhold til de mange faste læsere. De kan jo ikke undgå at undre sig: ”Er der mon sket noget? Hvorfor får jeg ikke noget at vide?” Måske falder nogle af dem fra, måske tror de at bloggen er gået i sig selv. Kan vi få dem tilbage?

Lad mig berolige eventuelt tilbageværende – og i spænding ventende – faste læsere: Bloggen bliver! Der er ikke nogen, som er kommet til skade. Bloggen er simpelthen udeblevet på grund af forglemmelse. Højtiden og alle dens aktiviteter har simpelthen trængt bloggen til side. Jeg tænkte ikke på bloggen den 23. december. Jeg kom først i tanke om bloggen 2. juledag, men der var ikke plads til at skrive den lige der og pludselig var den dag gået – med dagen forsvandt bloggen igen.

Den kom tilbage i går. Denne gang som flovhed. Jeg forsøgte godt nok at gøre som jeg plejer: at (op)finde årsager, der ikke har med mig at gøre; det er de andres skyld, men det virkede ikke. Så har den kørt rundt i baghovedet lige siden. Jeg besluttede mig for at skrive den som det først i dag.

Det blev ikke helt det første, for jeg skulle jo lige rydde sne – igen. Og have kaffe og vække min kone. Og have tøj på og fyre op. Tømme opvaskemaskinen og lægge vasketøjet sammen. Og så stod Mathias og Mia op. Der er altså hele tiden noget.

Lidt sjovt er det, at bloggen passer fint ind i normal arbejdsuge, men når jeg har fri, er det svært at få tid til noget som helst.

(Det har været en dejlig jul med jer alle sammen: Kenneth og Lene, Malthe og Oliver, Vibeke og Poul, Margit, Eva, Anne Mette og Dan, Kristinna og Maria, far og mor, Lisa, Sarah, og ikke mindst Mathias og Mia. Alle har hjulpet til at min ferie har været helt vildt rar og glædelig. Andre mennesker har også været flinke og rare og hjælpsomme: fx mine naboer, mine forældres naboer. Altså…!)

ord i natten

Klokken er fire nat, og der skal skrives en blog. Det bliver en samling ord om natten nu. Den musik der har taget plads i mit øre på det seneste er i nat den fulde koncert. Sammen med computerens lyde danner den flertonigt kor.
Jeg er søvnig, og ordene maser sig gennem en klæg masse for at fortælle, at der er hvidt i haven af sne. Der er så mange muligheder for ordene at komme ud på. At få tankerne ud, som de nu bedst lægger sig til rette. Disse Høstemarknætter har der været mange af, efterhånden, og jeg holder normalt meget af dem, men i nat er trægheden for ødelæggende.
Når besvær med at få kroppen til at yde det sædvanlige, kræves der mere af en, man bliver også lidt pessimistisk, og det lægger sig som et lag over en. MEN det skal nok blive godt igen.

Vinter

Selvom det næsten ikke fryser og selvom der slet ikke er noget sne, er det takket være det manglende lys alligevel blevet vinter. Selvom mørket jo tiltager gradvist, har jeg ikke været god til at korrigere i år. Jeg har hygget mig i mørket, men jeg har ikke nået noget – og alligevel er jeg træt og doven, når jeg lander på Aagade ved 5-6 tiden. Jeg er så doven, at jeg lader opvasken stå, ikke får ryddet op, ser for meget fjernsyn og går for sent i seng. Så har jeg svært ved at vågne, og kun takket være vanen får jeg gjort morgengymnastik, spist morgenmad, taget morgenbad og røget min morgenkaffe.

I weekenden var Lisa og jeg så i Århus på juletur. To overnatninger på Hotel Mercur i Viby. Afslapning og gadevandring hånd i hånd. Vi sov indtil kroppen var klar og gik relativt tidligt i seng. Superdejlig tur.

De sidste par dage er jeg så gået tidligt i seng. Og det lønner sig. Jeg har meget mere energi når jeg kommer hjem. Den ene dag fik jeg lavet en masse mad og ryddet op i køkkenet og vasket en gang tøj og hængt det til tørre og jeg fik sat en ny natlampe op. Den anden dag fik jeg samlet det stativ jeg købte for 2 måneder siden – et stativ til ophængning af cykler, der skal repareres. Og jeg fik skiftet slange på Sarahs cykel. På baghjulet! Jeg fik også kigget på min egen cykel – gearet driller.

Og så i seng før kl. 10. Med en bog under min nye natlampe. Sådan skal vinteren være.

Jens Oluf i tresserne

Dengang i de glade tressere, blev Jens født. Den anden december, som i dag.
Det var gode tider, vi glædede os til ham og var trygge ved tingenes tilstand. Der skulle nok blive sørget godt for os og vores lille barn. Livet var ikke så spækket med mistillid, som det kan være nu, tidens tegn var, at vi tog hinanden alvorligt, ja faktisk, at vi havde kærlighed til hinanden.
Den anden december tog Jens så tråden op og tog sine medmennesker alvorligt, ja kom frem og ud i verden. Det kan godt give nogle tæsk, men er dog at foretrække frem for ikke at kunne have tillid til hinanden.
Han togt sit ansvar på sig og har været og er og vil vedblive at være et menneske, man gerne vil kende og holde af.
Godt han tilsluttede sig os andre,
Tillykke på denne lyse og solskinsfyldte december dag vores lille dreng.