11,36 i snit

9 12’ere, 1 10’er og 1 7’er.
Lagt sammen og delt med 11.
11,36.

Vores datter er færdig med folkeskolen. Et år i børnehaveklasse og så 8 år mere. Noget var godt og noget var skidt. De sidste par år har været gode skoleår. Det vidste sig at være fornuftigt med et skole- og klasseskift. Fagligt engagerede lærere, kombineret med klassekammerater, der stilede mod at lære så meget som muligt, var den medicin hun trængte til.

”De flittige elevers fest” – som nogen kalder eksamen – er netop overstået. Vores datter klarede sig som det fremgår – ikke så ringe endda. Hendes ”snit” er 0,06 bedre end storebrors. Selvom hendes gå-i-skole-gener er gode, og selvom kravene til at opnå topkarakter efter sigende er sænket, så er jeg alligevel stolt som en pave og vil i denne blog undlade at skælde ud over skolens favorisering af de bogligt stærke.

”Godt nok” har ikke været nok for vores datter. Det skulle være godt. Det afspejler sig i karaktererne. Klog unge, vores datter. Med kønne øjne.

Projekt

At købe sommerhus er ikke en enkelt sag for en bestemt ejer. Der tænkes tanker om det ene og det andet. Der projekteres!
Som nu den Weber-grill, der var nødvendig at skaffe sig. Mest ganske vist for at indfri ønsket om at lære at grille mad så det risler en ned ad ryggen at spise det. Et ønske der har stået på i nogle år.
Det er et projekt, det bevidner købet af grillen, køb af redskaber til den og køb af bøger om fremgangsmåden.
I Høstemark og i Pilekrogen ligger disse bøger nu i bunker.
Om morgenen, når jeg ser. at han er vågen, lukker jeg øjnene lidt og samler mig til at høre om noget af det, der tumler rundt i hans hoved.


Han er ved at lave ude-køkken, der skal væreFliser; og nogle kasser, hvori der skal plantes flerårige krydderurter. Det skal bygges der ved krogen. For det giver mulighed for madlavning uden, at nogen kan generes af røgen fra grillen. Vinkler og mål er nøje regnet ud. Der skal være vand og bord…..

Det er et godt projekt. Vi har fået smagsprøver!

Uvant arbejde

Regnvand fra mit udhus løb ned på naboens udhus. Og vandet fra naboens udhus løb ned på bagsiden af mit udhus. Vandet fra vore udhuse kunne ikke komme videre, så væggene blev mere og mere usunde. Naboens udhus var efterhånden så skadet, at naboen at valgte at rive det ned, før det faldt af sig selv. Jeg kunne nøjes med at rive min bagvæg ned. Heldigvis har naboen adgang til store arbejdsmaskiner, så meget af det tunge var knapt så tungt.
Med eksperters hjælp har vi gravet ud til sokkel, bygget sokkelforskalling, muret, sat stilladser op og muret mere, og der skal mures mere endnu, pillet tagplader af, skrællet tagpap af, flået brædder op og endelig fået bredt presenninger ud – lige inden regnen. På fredag begynder håndværkerne på taget og efter sigende kan vi holde rejsegilde fredag.
Så skal der i øvrigt mures mere, ryddes op på grunden, støbes gulv og pudses vægge og ryddes mere op.
Heldigvis er jeg nødt til at tage på arbejde en gang i mellem, så min krop kan hvile lidt indimellem.

2. juni 2008

Mellem køkkenafdelingen og stuen er en lille halvmur, der adskiller rummene fra hinanden,
Står man ved køkkenvasken ser man ind i stuen, hvor fjernsynet står i det fjerne hjørne.
Vinduer og dør for enden af stuen åbner for adgang til terrassen, hvorfra man så kan styre blikket videre til den lille hytte ude i haven, som blokerer for videre udsyn.
I stueafdelingen sidder Jens Oluf. På terrassen sidder de fire voksne børnebørn: Maria, Kristinna, Sarah og Mathias, og bedstefar sidder sammen med dem. På plænen ligger Lisa på sit medbragte tæppe.
Bedstemor er i køkkenet, hvorfra hun har kontakt til alle, der er i huset, og der høres stilfærdig snak og latter på terrassen. Langt længere væk høres trafik, som måske understreger den fine stilhed på pletten, hvor de er.

Solen står lavt, og vi skal have grillpølser på ”Weber”en.
Der er sat en lille stol foran døren til hytten, og Jens Oluf er begyndt at bære store sten hen til at kante huset. Det pynter.

Det er den første dag i vores nye sommerhus.