Jeg har fået noget træ

Klokken er 20.26. Jeg sidder i min have og kan stadig se de store ting og ane konturerne af de mindre. Det er næsten forår. Det er dejligt.

I bunden af min have, faktisk på den anden side af hegnet, ligger et læs brænde. På fællesvejen. Det kom i går mens jeg ikke var hjemme. Jeg så det i morges. Og det varmede. Ja, det gjorde det altså. Jeg smilede og tror nok jeg tænkte, at jeg har det godt her.

Træet havde allerede varmet mig en gang. Nemlig da jeg i weekenden var med til at skove det på en af grundene på en af sidevejene. Lørdag morgen blev jeg atter afbrudt i lørdagsrengøringen. Telefonen ringede: ”Vi kan godt bruge en mand mere her.” Så gik lørdagen med at pøle med grene og kævler. Øl i pauserne. Kendte ansigter og nye ansigter. Skilsmissemænd og mænd med koner. Øl i pauserne og snak om alle de andre ansigter i byen. Motorsave og store maskiner. Fysisk arbejde. Fik jeg sagt, at der var øl i pauserne? Dagens sluttede af med pizza og øl.

Træt og glad tog jeg ind til Lisa. Vi hentede Sarah inde i byen kl. 3 om natten.

Søndag morgen lavede jeg en gryderet af noget optøet kød og gik så over for at pøle lidt mere. Fik en enkelt øl, gik hjem da de andre gik til frokost. Tog mine tibetanere og et bad inden jeg tog ind til Lisa med min gryderet. Fladede ud og faldt i søvn i sofaen.

Hen under aften tog jeg atter hjem til Ib. Træt og opladet til endnu en uge på arbejde.

Klokken er 20.45. Jeg sidder i min have og kan se konturerne af træerne på den vestvendte skråning.

Socialdemokrat

Særligt én af vore politikere er mig til konstant irritation. Det er en kvinde og leder af det næststørste parti i Danmark. Så kan man hurtigt gætte, hvem det er.
Irritationen kommer af, at jeg aldrig har hørt hende sige noget væsentligt politisk. Det er som om hendes hjerne er stopfyldt med sure ord, og lige meget hvad hun skal svare på, kommer alle negativiteterne flydende ud i en blid strøm. Ud af en firkantet fornærmet mund, der gør alt i ansigtet kantet, så der kun er kort vej til at hun ligner en sur heks.
Jeg vil ikke tro, at hun er sådan som hun fremtræder.
Men det vigtigste for hende er tilsyneladende at fremdrage meninger, der handler om, hvor forargelig modstanderen er.

Jeg læste samfundsforskeren Johannes Andersens indlæg om de politiske kommentatorer: De er et ”symptom på, at der er noget galt.” Grundlæggende er perspektivet via dem blevet flyttet fra indhold til form. Det drejer sig mere om spin end om politik. Og det er politikerne selv ansvarlige for. Politikerne kan selv være med til at bestemme indholdet.

Jeg spørger…
Er der ingen til at rådgive politikerne ordentligt?

Socialdemokrat

Særligt én af vore politikere er mig til konstant irritation. Det er en kvinde og leder af det næststørste parti i Danmark. Så kan man hurtigt gætte, hvem det er.
Irritationen kommer af, at jeg aldrig har hørt hende sige noget væsentligt politisk. Det er som om, at hendes hjerne er stopfyldt med sure ord, og lige meget hvad hun skal svare på, kommer alle negativiteterne flydende ud i en blid strøm. Ud af en firkantet fornærmet mund, der gør alt i ansigtet kantet, så der kun er kort vej til at hun ligner en sur heks.
Jeg vil ikke tro, at hun er sådan som hun fremtræder.
Men det vigtigste for hende er tilsyneladende at fremdrage meninger, der handler om, hvor forargelig modstanderen er.

Jeg læste samfundsforskeren Johannes Andersens indlæg om de politiske kommentatorer: De er et ”symptom på, at der er noget galt.” Grundlæggende er perspektiver via dem blevet flyttet fra indhold til form. Det drejer sig mere om spin end om politik. Og det er politikerne selv ansvarlige for. Politikerne kan selv være med til at bestemme indholdet.

Jeg spørger…
Er der ingen til at rådgive politikerne ordentligt?

Bien og blomsten

Jeg havde travlt, åh altid så travlt! Havde været ved bålet og anbringe mit brændbare affald for at skynde mig op i køkkenet igen.
Men på vejen passerede jeg et lille nyt bed med krokus og så, at der var liv i en krokus. Jeg tog mig tid og så efter, hvad det var.
Det var en humlebi, der var på færde der. Selv om jeg jo så tit har set den aktivitet med bien og blomsten på fotos, skulle jeg alligevel lige kigge rigtigt.
Det var anderledes end jeg vidste. En rund dunet, nærmest pelset humlebi badede sig i de gule støvfangere og rullede rundt i dem, farverne matchede med biens brune, gule og sorte farver og udsendte et smukt farveorgie. Den bevægede sig derefter på vej op til kanten af blomsten. Herfra gled den lige så fint ned i blomsten ved siden af og tog en ny dukkert, rullede sig og bevægede sig op til kanten og gled ned i næste blomst og foretog samme bevægelse. Jeg forventede at se en gul bi efterhånden, men farven smittede tilsyneladende ikke af, men blev bare et med dyret.
Jeg så det fire gange, dybt betaget af former, farver og bevægelser, så betaget, at jeg nær havde glemt den dyrebare tid.
Men det lille optrin med bien og blomsten følger mig stadig som en lykkelig omstændighed midt på dagen.

Uhørt tale

Mor var ikke hjemme på sin fødselsdag. Hun og far var vist med Lejerbo!

Familien fejrede fødselarens første halvfjerds i to hytter ved Skallerup klit. Det var meget hyggeligt og vi da sang fødselsdagssang for mor og hun fik gaver.

Der blev ikke holdt festtaler og sunget festsange til den runde fødselsdag. Men her er så mine stikord til den tale, jeg aldrig holdt.

Vi har både en mor en far, men i dag er det jo mor vi fejrer:

1. Den kærlige og omsorgsfulde moder.
2. Den tålmodige og tilgivende moder.
3. Den tillidsfulde og anerkendende moder.
4. Den kreative og skabende kvinde.
5. Den engagerede lokalaktivist.
6. Den ansvarsfulde, pligtopfyldende og udviklingsinteresserede offentligt ansatte.
7. Den inspirerende og humoristiske revy- og dilettantinstruktør
8. Den fantastiske kone til en krævende mand.

Som afslutning på min fyndige tale ville jeg fortælle at min moder altid har været god at tale med. At jeg – den lille dreng – stadig ofte søger hende, når jeg har brug for at blive bekræftet i at det er alle de andre, der tager fejl.

Mor længe leve. Hurra! Hurra! Hurra! Hurraaaaaaaaah!

det var den dag

Vi stod op ved otte-tiden

Drak kaffe, spiste ristet brød, spiste oste …

Vaskede op

Tog et middagshvil.

Tog til gymnastik.

Tog hjem fra gymnastik.

Sov i gymnastiktimen – en gang i mellem

Faldt i søvn i bilen.

Kørte ind i parkeret pil i bil i Mou.

Flere mennesker kom til stedet, og så kom der nogle Falckmænd og nogle politifolk.

Nogle kørte mig hjem efter at havde målt blodtryk medvidere
Her kom Jens.

Han kærte mig hjem.

Han købte ind i Brugsen.

Og han lavede dejlig bøf til os-

Ind imellem sov jeg.

Da vi havde spist, sov jeg igen.

Om lidt sover jeg igen.

Gonaat Gonaat, Gonaat.

Mig og min pc. Kapitel 1

Jeg er meget glad for computere. Jeg er meget glad for internettet. Jeg fascineres stadig af alt det man kan bruge en computer til. Betages af det programmørerne kan skrue sammen til hjælp og glæde for os andre. Beundrer den kreative og logiske tænkning, der får skruet programmerne sammen, så det er enkelt for os andre.

Jeg har det ret godt med at bevæge mig i de der universer, som andre har skabt for mig. Jeg synes, at det er spændende at søge grænserne for, hvad programmerne kan og kan bruges til. Jeg er faktisk ret god til at bruge programmer. Ikke så god som de gode, men altså habil.

Jeg har ikke modtaget ret meget undervisning i brug af programmer og er meget sjældent blevet undervist i noget jeg ikke kunne i forvejen. Det meste af det jeg kan, har jeg lært mig selv – eller programmerne har lært mig det.

Den første computer, jeg fik mellem hænderne, var en far havde med hjem et par dage. Den kunne – så vidt jeg husker – omsætte funktioner til grafer. Det var vildt der for 30 år siden. Nu er det en – forventet – indbygget funktion i de mange programmer. Far gav mig ikke meget undervisning. Det var learning by doing, trial and error. Det var super og meget hurtigt kedeligt.

I folkeskolen mødte jeg dem ikke. Det halve år på gymnasiet mødte jeg dem ikke. På teknisk skole mødte jeg dem ikke. Inde ved forsvaret mødte jeg dem ikke. På HF lærte jeg om Comal-80 – programmeringssproget. Men det var hjemme ved min far, jeg først forelskede mig i computerne. Han havde maskiner med hjem fra skolen. Maskiner, der kunne fornuftige ting. Maskiner med spil. Og det var spillene, jeg brugte.

På seminariet stillede de nogle IBM-maskiner op med programpakken (vildt) assist-2. Tekstbehandling, regneark og tegneprogram. Nogle medstuderende installerede spillene Tetris, BlockOut og Larry Lafer. Jeg fik spillet nogle spil. Og vi fik købt en privat computer til at skrive opgaver på. Jeg spillede spil. Og spillede spil.

Det gjorde jeg også på mac-en og på olivettien og på alle de efterfølgende. Spil, spil. spil. Masser af leg og tidsspilde. Men logikken i spillene er den samme som i de fornuftige programmer. Så når jeg har skullet lære at bruge et fornuftigt program, så er det gået som en leg.

Det er nok min undskyldning for stadig – periodevis – at bruge en masse tid på spil. Nu på Internettet.