den der lyver.....

Ligeså meget, som man som barn kan holde af sine nærmeste, lige så meget kan man lade sig skuffe og blive ulykkelig.
Min onkel skuffede mig hårdt.

Jeg havde gjort noget jeg ikke måtte, jeg tror at jeg havde løjet over for min mor, og den løgn ville jeg ikke tage i mig igen. Så vidt jeg husker gik der dage, hvor jeg blev plaget af min mor til at sige sandheden.
En dag sad vi på kældertrappen, og der forsøgte hun endnu engang med mig og truede mig nu med at sende bud efter politiet, hvis ikke jeg kom ud med sproget.

I mine tanker planlagde jeg en flugtrute gennem rummene i kælderen, gennem døren og ud i haven. Her ville jeg så gå i dækning i lindetræerne, hvis politiet kom.
Mor gik op.

Det ringede på døren, og mor råbte til mig, at det var politiet. Jeg listede op ad trappen, og så skyggen af en sortklædt mand i gangdøren.
Jeg styrtede til døren i kælderen, den var låst, men jeg fandt en anden måde at slippe ud på, jeg husker ikke hvordan, da mor råbte efter mig, at det ikke var politiet, men min onkel, der var kommet. Han havde taget sort tøj på for at ligne politiet.
.
Jeg glemmer aldrig, hvor bange jeg var. Og så længe jeg var barn, lærte jeg ikke at forstå de voksne for det, de gjorde ved mig den dag.

Er sport sundt?

De sidste 5-6 år er en gruppe mænd fra Storvorde mødtes 2 gange om ugen i en lille hal for at kæmpe med kæppe.
I starten var det 8 fædre til børn i den samme klasse, siden er der sket udskiftninger i den faste kerne på 6-8 mænd.
De siger, at de spiller floorball. 3 mand på hvert hold, to mål og en lille bold. Fire gange 3 perioder á 7 minutter for fuld udblæsning. De spiller efter en slags regler (man må ikke skade hinanden med vilje, ikke hæve stokken for meget, ikke holde hinanden) og kalder det en sund sport. De får i hvert fald brugt noget energi. Salen damper efter 7 minutter.
Der er stor forskel på de deltagendes tekniske og taktiske færdigheder, men de er alle fantastisk energiske og udholdende.
Jeg har været med som afløser et par gange - og morer mig mens det står på, selvom jeg ikke kan følge ordentlig med. Men bagefter... Ømhed og hudafskrabninger. Og blå mærker. Sidste gang blev min storetå ramt, så neglen nu ligner et Per Kirkeby maleri.

Jeg håber de ringer igen.

Synets fleksibilitet

Man forbavses over, at evnen til at se er så fleksibel..
Og at så meget af det, man ser, opfattes af og påvirker hjernen mere end man skulle tro. I dag hørte jeg, at når mennesker blindtestes i forsøg på at vurdere smagen på Cola Light eller Coca Cola, så er Cola Light den mest yndede.. Men hvis man får lov at se flaskerne med etiketterne på, går Coca Cola af med sejren. Synsevnen påvirker altså smagsevnen.

En anden ting, der stadig forbavser mig, er at evnen til at iagttage noget, huske det sete og få påvirket synsopfattelsen er så stærk.
Når jeg har været på maleriudstilling og set en bestemt kunstners billeder, er det farverne, som dominerer i hans kunst, jeg ser i landskabet, når jeg kører derfra.
Ligesådan, når jeg selv har malet noget, det gælder båder motiv og farve, så ser jeg det i naturen bagefter. Også selv om jeg har set på mit billede og tænkt: Det ligner ingenting, jeg kender.

Jeg ved godt, at det her ikke er ny viden. Men det overrasker hver gang.

Øv da osse

Lisa har nok ret, når hun siger, at Mathias og jeg ligner hinanden ved det at vi bliver fanatiske, når der er noget vi går op i.
Jeg har mine helte, som jeg ser op til. Jeg beundrer Halfdan Rasmussen for den begrænsede del af hans liv og værk, jeg kender. Skulle jeg sige hvem, jeg gerne ville have været, så var det ham. Jeg har altid forestillet mig at han måtte være den rareste af alle at være.
Og så var han ikke altid så rar. Selvfølgelig ikke! Jeg er en NAIV fanatiker. Så jeg bliver ofte skuffet. Og jeg blev lidt skuffet i går, da jeg erfarede at han ikke altid var rar. Ikke fordi han ikke altid var rar. Det var måden, han ikke var rar på.
Han har en kone, som han har børn med. Og så har han samtidig en elskerinde, han får barn med. Og så deler han en kvinde med Benny Andersen. Og den første kone flytter ud. Ensom og bitter. Og delekvinden flytter ind.
Jeg beundrer stadig hans værk, men jeg vil ikke længere være ham