I sidste uge havde du skrevet en kolonne ord, som du havde brugt i løbet af den forgange uge. Du mente at forstå betydningen af nogen af dem. Jeg genkender nogle af ordene, har en vis forståelse af nogle af dem, er blevet udfordret af disse forståelse - selvom jeg måske har forstået dem forkert.
Autopoiese er et af de ord, som jeg ved, at jeg har forsøgt at sige, forsøgt at forstå - vel vidende at jeg ikke forstår den dybere mening. Jeg skulle lære at kende begrebet i forbindelse med at jeg skulle blive klogere i forhold til, hvordan organisationer virker. Vi brugte vist begrebet til at forstå, hvordan det går til at en organisation startet med det formål at ændre (et eller andet ved) verden ender med at have et formål, der handler om at holde liv i organisationen. Vi lærte vist også om, at der skal forhandles en hel del før organisationen er klart til at tage imod ideer udefra.
Den organisation, jeg er i nu, er blandt andet kendetegnet ved, at vi er en masse små enheder, der samarbejder i daglige, for at lykkes med at holde organisationen i gang, hjælper hinanden med at løse de aktuelle udfordringer. Den officielle fortælling handler om at vi er een organisation, der bevæger sig i samme retning. En af de første oplevelser jeg havde på min nye arbejdsplads, at rigtigt mange ansatte har en oplevelse af, at netop de har den største indsigt i, hvilke beslutninger, der burde tages - samtidig med at de - efter min oplevelse - har meget lidt forståelse for, at verden kan se anderledes ud set fra en af de andre afdelinger. Måske har vi også en oplevelse af, at de andre afdelinger ikke evner at se kompleksiteten lige så klart som vi kan.
Vi er som sagt en stor organisation, der består af en hel masse små enheder, som hver især som sin første opgave har at holde liv i sig selv, før de løser den opgave, der handler om at organisationen lykkes bedst muligt. Når en hel masse enheder skal samarbejde om at udvikle organisationen i en god retning, kan det være svært at undgå, at de ideer de enkelte enheder bidrager med først og fremmest handler om at påvirke forståelsen i den retning, der (også) gavner egen enhed, egen afdeling, egen faggruppe.
Nogen gange har jeg en oplevelse af, at ingen forstår at ingen forstår det. Så trøster jeg mig med, at jeg heller ikke behøver at forsøge at forstå det. Jeg kan nøjes med at passe mit.
