Spil og politik

Jeg er med til at lave en såkaldt performance lecture med en gruppe på skolen. Den skal vises to gange i næste weekend på Teater Grob. 

En performance lecture er en hybrid-genre, som består af lecture, altså et foredrag som normalt har sit hjemsted på et universitet, og performance som er en form for teater som blandt andet bryder med det klassiske teaters narrative karakter og på den formodede afstand mellem skuespilleren og karakteren. Det vil sige at i en performance kan man komme ud for spillere som spiller en karakter som ikke IKKE er dem selv, men heller ikke er det.

Under denne hybridgenre skal vi formidle noget som både er akademisk stof og mere kunsteriske og personlige refleksioner over emnet “Spil og politik”. Der er pokkers mange ting at sige om det emne, men udfordringen består i at kunne gøre alle de ting vi gerne vil sige. 

Så vidt jeg står lige nu er medier vist nok det vigtigste element i politisk bevægelse og handling som det står. Det er vist ikke noget nyt i, den tredje statsmagt og hvad har vi…. Det nye er de sociale medier, som fungerer uden redaktør. Dog med en vis censur - opslag og videoer bliver konstant taget ned på Facebook og Youtube.

Der er lavet masser af undersøgelser som viser, at den måde medierne framer politiske nyhed har indvirkning på hvordan læserne, dvs. vælgerne, dvs. borgerne, stemmer og handler og føler. Særlig er der vægt på, når medierne fortæller om politik som et spil om magten og om strategi. Den slags nyheder gør folk kyniske og politisk passive. Og det er jo meget godt at vide, men der står ikke noget om, hvad jeg skal gøre, når jeg føler mig passiv og kynisk pga mediernes framing af politik. 

Det bliver spændende at høre om vores performance lecture om emnet kan få dem der ser det til at tænke noget om den sag. Jeg er splittet. Og spændt.

Forteltsliv

Klokken er 8, aften. Vi har netop forladt forteltet efter af have tilbragt det meste af dagen der. Lisa dog et par timer i hængekøjen udenfor, med dyne på. Bortset altså fra den obligatoriske gåtur til fjorden og et smut til Hobro efter rugbrød og lidt, har vi opholdt os i forteltet og køleskabets nærhed. Vi har spist, sovet og læst. Aviser og bøger. Lisa blev færdig med "Bådens navn" af Kim Fupz Aakeson (som hun har fået af mig i 30-års-kærestedag-gave), jeg med første kapitel i "Vandrer mod lyset", "Ardors beretning", en anden beretning om Gud og Jesus og menneskene. Et gennemgående tema er forædling gennem reinkarnation. Der står i forordet til bogen, at jeg ikke bør fælde dom før jeg har læst hele bogen. Det vil jeg så undlade, men dog tillade mig en bekymring ift om den fungerer på samme måde som "Endelig ikke-ryger", hvor jeg jo holdt op med at ryge efter sidste side. Fortsættelse vil følge.
Efter aftensmaden har vi begge været i bad og skal så lige læse et par timer før vi skal sove 10 timer. Man sover skønt i en campingvogn.

Fest i Nordvest

I går holdt vi den sidste fest i den lejlighed jeg har boet i de sidste fire år. Det var også den mindste; vi fik hver to gæster. Det første gang jeg har kendt alle til en fest herhjemme, og det var virkelig hyggeligt at se hinandens venner igen. 

Tidligt på aftenen kom og gik to fra den originale besætning i lejligheden. De havde været ude og se fodbold i Brønshøj. Én af dem er blevet far, og den anden er flyttet i vegetarkollektiv med fire maddage om ugen, og er stoppet med at ryge. Store forandringer.
Nu skal én af os flytte ind til søerne og bo alene. Én flytter sammen med sin kæreste, og jeg flytter sammen med Amalie. Vi glæder os stadig, og jeg er spændt.
Mens jeg har boet her har jeg slået rod. Jeg har fået fast grund under fødderne i København og har lært at føle mig hjemme. Men jeg tænker også meget på alle tingene. Alle flyttekasserne og møblerne. Hvis “home is where your hat is”, er det så fordi den hat ikke sådan lige er til at tage med, at du er nødt til at blive? Det er selvfølgelig rart at have en masse sager når man gerne vil bruge dem, men når jeg skal kigge på alle mine kasser drømmer jeg om at putte de ti vigtige ting i en rygsæk og blive landevejsridder. Selvom det kunne være skønt hvis alting stadig var der, når jeg blev træt af vejene.

Så er vi flyttet til en ny bolig igen.

Vores første fælles adresse var på Oddesundvej i Aalborg Øst. Herefter Skolevej i Bælum, Sønder Tranders Vej i Sønder Tranders, Spergelvej i Klarup. Så boede vi lidt på 2 adresser: Klarupvej og Olymposvej, men samledes atter på Olymposvej før vi flyttede til Ritavej i Vejgaard. Her boede vi i 7 år (rekorden), men flyttede så atter på 2 adresser: Aagade i Gudumholm og Charlottehøj i Vejgaard. Lisa og ungerne flyttede så fra et rækkehus til et fritliggende hus på Charlottehøj. Derfra tog Mathias til Nærum, hvorefter Lisa og Sarah flyttede til Dagnyvej. Så flyttede vi sammen på Elisevej, hvorfra Sarah til Søndergade (og kom lidt tilbage til Elisevej, før hun tog på Højskole og forsvandt… næsten). Lisa og jeg flyttede så lidt til Aagade igen mens vi ventede på at komme til i Golfparken-Vejgaard for at teste om vi kunne bo i lejlighed (eller noget der lignede) før vi flyttede ind i en dejlig lejlighed på Østerborg.

Endelig havde vi fundet det sted, hvor vi skulle blive gamle. Det er 2 ½ år siden. Og nu er vi altså flyttet igen. Til Johannes Ewalds Vej i Vejgaard. Etplan med have. Her bliver vi. Nok. Det har i hvert fald været med en god fornemmelse i maven, at vi har indrettet og sat billeder op og puttet i skuffer og set på aftenlyset og mærket stilheden og mørket.

Det er bare første gang, at vi ikke skal fortælle Bosse, hvor skønt det er - og Bosse skal heller ikke fortælle os, hvor hyggeligt vi har fået os indrettet.