Frokost i Mogens fiskeforretning i Hune

Allerede natten før dagen spurgte Bent mig, om vi ikke skulle tage til Hune og spise frokost i Mogens´  fiskeforretning.

Morgenmaden ønskede han serveret med æg og rundstykker. Det fik vi.

Men det viste sig, at Bent havde det dårligt, og han måtte kontakte lægen, om hvor dårligt han havde  det på den ene og den anden måde. Lægen som havde ferie, fandt en tid til ham til den følgende dag, rar og imødekommende som han er.

Efter at Bent havde skrevet sin tilstand i sin dagbog, greb han sprøjtepistolen og gik ud og malede hus.

På et tidspunkt gik jeg ud for at holde nogle grene væk fra ham, men han ville have mig til at vaske huset i stedet for.

Det var i orden, men det havde han jo ikke spurgt om, om natten. Så da jeg foreslog, at vi blev hjemme efter at have brugt ryggene lidt for meget, faldt der drøje ord med store bogstaver.

Vi tog til Hune, og Bent var i strålende humør og fablede højlydt  om en stort glas skummende øl med dug  på glas. Jeg var en gribende uinteresseret tilhører, men det opvejedes, da vi kom til stedet, hvor et bord med logemænd jublede, da Bent højt tilkendegav sin længsel efter øl.

Solen skinnede, og dejlig mad fik vi. Det kunne ikke nægtes, og de mange menneske kom blandt andet for indvie en skulptur, som Jan Momme forærede Mogens. Det var dejligt med de mange mennesker, vi ønsker det alle bedst muligt for Mogens. Og vi to hjem med fisk, vi købte.

Bent fortsatte malingen, og jeg lagde mig lidt, inden jeg ordnede rabarber, der havde måttet lade livet under rengøring af huset.

Vi spiste – et halv kilo lækker torsk og nye kartofler.

Med ringe interesse så vi fjernsyn, ind til uret var sådan, at det var sengetid.

Så  – jo – det var det en fin dag, og så god nat.

Trods alt.

 

---

Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 55 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

Det regner stille i min have.

(Forsinkelse uden forklaring)

Efter en uge i det – for en dansker – helt vildt varme Rom, hvor det kun en enkelt morgen er befriende overskyet og kun enkelt dag lufter lidt, er det skønt at være hjemme i det danske vekslende vejr.

Vekslende og vekslende. Kun hukommelsen minder mig om at det ikke altid er mindst overskyet her. For regnen veksler faktisk mest med overskyet. Skønt er det nu alligevel.

I de få relativt tørre perioder har jeg fået havens ukrudt ned i et næsten acceptabelt niveau, slået græsset og aflivet et par hundrede snegle. Det er til at holde ud at gå rundt i haven igen. Det er i hvert fald skønt at sidde ude under halvtaget med en kop kaffe, en smøg og en avis.

Ugen i Rom var fantastisk. Varmen, bygningsværkerne, trafikken, menneskenes rytme, støjen.

Alt sammen så anderledes end Gudumholm. Jeg ved jo hvor spændende, inspirerende og dragende Rom har virket – og virker – på kunstnere og forfattere og jetset, men jeg vil altså ikke bytte roen her ud for larmen der.

Men alligevel: Sidste gang vi var i Italien udtalte jeg noget lignende dette: ”Hvis italienerne vil mig noget, skal de være velkomne til at opsøge mig – i Danmark.”
Netop hjemkommet fra den store by, er det meget svært at sige: ”Der skal jeg ikke til igen.”

Jens er i Rom

 

Jens er i Rom. Det er natten efter vores bryllupsdag.

Gitte og Oivind er her.

Vi har som sædvanligt haft travlt forinden. Blev pludselig inviteret til frokost i Øster Hurup. Her prøvede man for sjovt skyl mit blodtryk på en maskine. Trykket var alt for højt, og vi tog hjem, og så fik jeg ikke lavet mere den dag. Den følgende nat  ”fejlede” jeg alverdens ting når jeg vågnede. Og har nu fået et apparat af lægen til selv at måle hver dag.

Gitte og Oivind kom. Sammen med dem og Bent besluttede jeg at udsætte denne blog en dag, det var undskyldeligt.

Og her kom den så. Og blodtrykket er gået ned.

God tur i Rom.

 

---

Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 53 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

Sommerferie-job.

Jeg har ferie. Det er skønt med ferie. Fri fra arbejdspladsen; arbejdstiderne, arbejdsopgaverne, arbejdskollegaerne, fri for transporten til og fra arbejde. Ferie er friheden til at bestemme fuldstændig over sin egen tid.

Ferie kan være at lave så lidt som muligt. Hvile og afslapning. Kroppens restitution. Eller hjernens frakobling. Ferie kan også være oplevelser, man ellers ikke har tid til. Udlandsrejser, sejladser, vandre- eller cykelture. For nogen er det ferie at læse bøger fra morgen til aften.

Jeg har det nok bedst med at holde ferie her. Hjemme ved mig selv. Bevares, jeg kan da godt forlade grunden for at besøge familie og venner, eller for at tage på en lille tur i det nære område – jeg kan endda synes om det. Men helst vil jeg vågne op i Aagade, når jeg vågner, og falde i søvn i Aagade, når jeg bliver træt. Så kan jeg drikke alt det kaffe, jeg vil, hvis jeg vil og når jeg vil. Jeg kan komme på potten, min egen, når det lyster mig og når jeg skal. Og jeg kan skifte tøj og sko, som vejret og humøret skifter.

I denne ferie, min ferie, er jeg i haven. Jeg er i gang at realisere den tidligere omtalte omlægning. Og jeg har været spændt på, hvor længe, jeg kunne holde gejsten oppe, når målet ikke nås i en fart. Jeg har kun ros til overs for mig selv. Humøret er højt og glæden stor for hver lille ændring, der sker. Jeg graver og kan lide at grave.

Jeg griber skovlen efter morgenmaden og slipper først, når jeg bliver sulten. Så spiser jeg lidt og runder herefter dagens arbejde af. Det kan godt tage en time eller to, det skal helst se ordentligt ud, så jeg kan glæde mig over det resten af dagen. Så tager jeg mine tibetanere og et bad.
Resten af dagen kan gå med så meget forskelligt. Nogen gange er der ikke så meget dag tilbage, fordi jeg blev sulten så sent.

I dag skal jeg forhåbentlig flytte roser. Der skal i hvert fald gøres klar til det. Det er en opgave, jeg har set frem til med spænding – for roser stikker. Desuden er det spændende, fordi jeg har hørt, at roser kan have svært ved at blive flyttet – særligt på denne årstid. Jeg håber, at det går godt, for så flytter jeg også mine toårs-pil om et par dage.'
Ferie kan også være arbejde. Tænk sig, hvis jeg også kunne nå at male udhusene gule.

Anna jeg Annna

Anna(jeg)Anna er et udstillingskatalog, udgivet af Skagen museum.

Man kan tage bogen i skødet og se på fotos af hendes billeder og bruge dagen til det. De er værd at studere.

Anna jeg Anna har man valgt at kalde udstillingen og kataloget. Det lille jeg refererer også til Rifbjergs bog af samme navn. Anna Ancher maler i de fleste stilarter, uden egentlig at tilstræbe det. Hun gør det udelukkende ud fra egen inspiration og kunnen, indordner sig aldrig en isme, og deraf det lille ”jeg”.

Det mest spændende er selvfølgelig også at læse de spændende artikler om hende og kunsten.

Indtil nu er jeg er ikke færdig med at læse.

Jeg tænker mest på hendes valg og brug af farver, som hun får til at spille fortryllende med hinanden, hendes store baggrundsflader, som hun får til at tale med interiøret. De tomme rum, som forfatteren fortæller om som en slags menneskeligt sindbillede, rummenes nærhed med hinanden. Intimitetens udtryk i såvel mennesker som interiører i stuen.

Rent menneskeligt, og som malerisk og filosofisk fortælling, synes jeg det er noget af det mest inspirerende, jeg har læst om en kunstner. Jeg glæder mig til at nyde den hele sommeren.

Dertil var hun et beskedent menneske, der ikke førte sig frem på nogen måde.