Smil i regn

Jeg så frem til sidste weekend med lidt spænding. Blev det regn eller blev det tørvejr? Jeg ville jo helst have regn, ikke sandt.

Faktisk kan jeg godt lide regnvejr. Jeg kan godt lide lyden af vand. Men jeg kan også godt lide at regnen overdøver så mange af de andre lyde. Jeg kan godt lide duften af regnvejr. Jeg kan godt lide når det rusker. Jeg kan lide at gå tur i regnen, men jeg kan også rigtig godt lide at sidde inde i varmen fra pejsen med en bog og en kop kaffe. Bare hygge inden døre, medens skyerne giver sådan en dejlig dunkel belysning udenfor.

Nå. Jeg var rigtig glad for regnen i weekenden, for havde det været tørvejr, skulle jeg have hjulpet med at bygge en carport ved en nabo. Nu blev det mig, der fik hjælp til at tapetsere mit værksted. Loftet og to vægge blev tapetseret lørdag, de sidste vægge søndag. Søndag fik jeg også malet loftet og de først tapetserede vægge. Skøn dag.

Mandag skulle jeg have malet, men samlede i stedet et stort skrummel af en reol. Og så skulle jeg have malet tirsdag, men det blev ikke til noget. Det bliver ikke til noget før weekenden. Men så håber jeg til gengæld også, at jeg søndag aften kan sidde ude i mit værksted og se på mine reoler med værktøj og potter og gammelt skidt, som jeg ikke kan få mig til at smide ud. Så vil jeg måske gå i mit værkstedskøleskab og tage en øl. Og sætte mig over til mit arbejdsbord og lige tegne skitserne til et par projekter, jeg skal bygge af gamle paller.

Det bliver skønt at gå og makke i mit værksted – når det er regnvejr.

En efterårsmåned i 2009

De sidste fire til fem måneder har været spækket med begivenheder, og blog´en udeblev – af ren og skær glemsomhed og optagethed.
Det første var, at Bent kom på sygehuset natten mellem lørdag og søndag for fem uger siden.
Vi regnede med at han kom hjem dagen derpå, men der gik en uge, der gik to, der gik tre, der gik fire og næsten fem. Adskillige undersøgelser længere henne gav et fingerpeg om, at grunden til, at han havde smerter i benet og ikke kunne gå, skyldtes et brud på rygsøjlen.
Et brud som ved dets helbredelsesproces havde formindsket en kanal, således at hullet her var blevet mindre og nu klemte på nerver.
Nu venter vi på resultatet af en undersøgelse foretaget med kontraststof.
Bent har været tålmodig og forbavsende medgørlig i al denne tid.

Maria fik samtidig med, at Bent blev indlagt, opereret sit knæ. Det er snart helbredt. Dan oplyste om sygdom i sine hofter, som ikke kan helbredes.

Og samtidig blev Birthe Kanstrup opereret i ryggen. Nogle dage efter døde hun af en blodprop. Hun blev bisat i forgårs i Hasseris Kirke.
Ved ceremoniens begyndelse lød et sønderflængende skrig op i gennem kirken. Malenes følelser kogte over, da hun trådte ind i kirkerummet med hendes mormors kiste. Da bisættelsen var ovre gik Malene på prædikestolen, holdt en tale til Birthe og sagde, at hun elskede hende, at det var godt at høre hjemme et sted, hvor man vidste man var uundværlig.

Jeg kunne fortsætte med at remse op, men heldigvis ikke med lutter så alvorlige sager.
Men nu venter vi stadig på Bents diagnose og på at få at vide, hvordan de har tænkt sig at hjælpe ham.

På mange måder har vi også lært af denne periode, og nu glæder vi os til at kunne genoptage et liv igen derhjemme inden alt for længe.
Men denne periode vil altid stå klart printet i vores hoveder på godt og skidt.

en efterårsmåned

I LOVE LONDON

Im not sure if I have ever been in London before, but i sure feels like it! 5 days wasnt enough. Everything was new - and although already known.
It was in a way home from the first day - and even more as the days went by. Of course we visited all the musts, but I think what I liked the most was all the betweens. For example the busrides - sitting in the bus watching buildings, shops, traffic and people.
It was wonderfull to start the day with fried eggs, sausage, beans and toasted white bread - for 5 days!

The last day we just wandered around in the small streets in the neighborhood of Vicotoria Station. Perhaps the best day. We found a street where the locals bought their lunch. At first a quiet street, an hour later full of people, walking, talking, eating. They were queuing round a corner to buy cheap fish and chips. We bought a bread with french cheese and cucumber and ate in a little park - a green spot in the middle of all the traffic and noise. It was freezing and I was smiling.

We had to leave - but I want more.


Jeg vil jo helst være i Gudumholm. Hjemme. Ved mine ting og min kat. Men London smitter. Jeg vil tilbage. I 14 dage. Vi gik og vi gik, og vi så og vi så. Men det var ikke nok. Jeg vil have mere. Nu! Med det samme.
Fedt at være et sted, hvor man kan takket være sproget kan klare meget selv: Finde rundt og bestille mad på restaurant, gøre sig forståelig og af og til forstå, det de indfødte siger.

Jeg beklager at bloggen var en hel del forsinket. Jeg beder om tilgivelse - også for eventuelle fejl i første halvdel.

"borgernært" samarbejde

”Borgernær” åbningstale.

Jeg kom af vanvare til at høre noget af Løkke Rasmussens åbning af folketinget.
Jeg blev optaget af den på grund af det, som så i dag tituleres som ”borgernært”.
Jeg kunne lide, at han inddrog os alle i det fælles ansvar på godt og ondt, dygtighed og mindre god evne. Det var OS og ikke regeringen alene, der var ansvarlige. Han sagde mange ting, som jeg altid har længtes efter at høre fra en politiker. Ikke om sig selv og folketinget, men om os alle. Han koncentrerede sig ikke om, hvor elendigt de andre partier opførte sig, det var vi helt fri for.
Så - tilfreds var jeg. Nu skal jeg så høre vurderingerne dagen derpå. Foreløbig har jeg fået oplyst, at hans kropssprog var elendigt, og at det han sagde var noget alle vidste.
Jeg har ikke tid at høre mere om det i dag.
Men hans tale gav mig ikke desto mindre håb om, at politikere måske er blevet klogere på at samarbejde med folket.

Så lad os bare med et smil kalde dem ”borgernære”
- og fortsætte samarbejdet.