Læseferie

Påskeferie. Ferie med plads til læsning. Vi har været i campingvognen det meste af påsken. Når først det praktiske er overstået, er der ikke ret meget man kan gøre. Lave mad, vaske op, gå en tur, følge med i børnenes liv. Og læse.
Jeg blev færdig med "Den der lever stille" af Leonora Christina Skov den første dag i ferien. Interessant bog om et barn, der ikke oplever sig elsket af sine forældre. Føler sig ringeagtet af sine forældre. Oplever forældrenes skuffelse. Det man oplever, er sandt. Gennem det meste af bogen tænkte jeg på, hvor svært det er at gøre det rigtige - og hvor let det er at gøre noget forkert.
Straks efter læste jeg så "Løgneren" af Martin A Hansen. Om skolelærerens overvejelser og engagement på Sandø. Spændende bog, som jeg kommer til at læse igen. Og nu har jeg købt den på nettet. Brugt. Afleveret i postkassen. Også her kommer man til at tænke på, hvor let det er at gøre noget forkert, selvom man bruger kræfter på at være ordentlig.
Så har jeg læst Morten Albæks bog "Ét liv, én tid, ét menneske". Fagforeningen har inviteret os til foredrag med Morten, så jeg skulle jo lige læse hans bog. Interessant bog om lykke, tilfredshed og mening. Om sammenhængen mellem begreberne. Om at bruge sit liv, sit ene liv, på noget ordentligt, på noget der giver mening. For mig. Jeg tog mange noter på min teposer til den bog. Du får lige et par stykker.
Citat: "Det fineste, du derfor kan få med fra din uddannelse, er ikke dit karakterbevis, men at du forstår dig på, hvem du er."
Note: Manglende indsigt til fører til overvurdering af egne evner. Fordi jeg ikke ved nok til at erkende hvor lidt jeg ved.
Note: Tilfældet har signifikant indflydelse på vores liv. Derfor: vær taknemmelig, men også tilgivende overfor andre og overfor dig selv.
Note: Jacques Lacan skal have sagt: Det begær vi har, er ikke vores eget. Det er skabt i os ud fra en opfattelse af, hvad andre begærer.
Morten Albæk er altså også inde på det her med det gøre det rigtige, gøre det der giver dig mening. I stedet for at bruge så mange kræfter og tid på alt det, som andre (måske) finder meningsfuldt.
Jeg har også hørt nogle lydbøger om forsvarsadvokaten Guidi Guerrieri fra Bari af Gianrico Carofiglio. Af en eller anden grund kommer det jo også til at handle om at gøre det rigtige.

Og så er jeg begyndt på, men når ikke færdig med "Factfulness" af Hans Rosling. Den handler om at forstå verden rigtigt, før vi forsøger at gøre det rigtige. I bogen bliver vi forklaret, hvorfor vi (alle sammen) misforstår verden. Den skal du bladre i, hvis du falder over den på biblioteket. Jeg har kun læst de første 85 sider og er meget betaget. Og lidt overrasket over, hvor meget jeg har taget fejl - og sikkert derfor har sagt noget sludder, handlet forkert.

De sidste par dage har vi været hjemme. Udenfor. Jeg har vendt jord i haven når jeg ikke har spist eller læst. Sikken forskel om solen skinner eller ej. 

Knækket hvid på væggene, hvid og hvid på loft og lister.

Jeg mødte en ung kvinde i gården, da jeg hang vasketøj op i går. Noget af hendes vasketøj var faldet ned, så jeg kunne låne hende et par klemmer. Jeg sagde jeg havde været i tvivl om jeg skulle samle det op for hende, for det er jo ikke alle der kan lide at man rører ved deres undertøj. Hun sagde, at det kunne hun altså vældig godt lide.

Over fødderne på hendes vaskestativ har hun lagt et bræt, for det ikke vælter. Nu dækker brættet over én af hendes stativs fødder og én af mit stativs fødder.

Vi har malet væggene i soveværelset og tapetet skal genlimes. Sikke noget. Og Signe har malet vinduespartiet første gang. Nørrebroparken åbner snart igen, og i vores ende skal ligge hundepark. Det betyder, at vi snart kan glo på dem der lufter hunde. Og det betyder nok at det ikke er lige foran vores vindue at der skal køre en masse ghettoblastere og øldåser hele sommeren. Så heldigt.

Og på torsdag og fredag kommer gulvmanden og sliber og ludbehandler. Det tog lang tid at beslutte, at vi ikke kan selv, og i går nedlagde jeg veto. Så kom ham vi har fået anbefalet forbi i dag, og gav en god pris. 

Det går fremad. 

Det der med spændende ord der fanger

Vi skal jo til Italien til sommer, så nu læser jeg jo om Napoli, Palermo, Milano. Om mad, kultur, historie, samfund. Men læser også skønlitteratur, ser film, hører musik. Og hører skønlitteratur. I en bog af Ginarico Carofiglio, Begrundet Mistanke, krimi med en anderledes forsvarsadvokat taler fortælleren om sit besøg i boghandel, der kun er åben om natten fordi ejeren kun kan sove om dagen.
I denne boghandel bladrer han i forskellige bøger, og i en af dem støder han på ordet manumission. Der fortælles om forskellige betydninger af ordet, herunder en betydning der handler om at manumission finder sted, når en forfatter angriber et allerede kendt ord/begreb og skiller det ad, piller det fra hinanden, arbejder med det - for at forstå betydningen af det, før han sætter det sammen igen og benytter det med større forståelse, og at den vej bringer nyt liv til ordet. Det syntes jeg selvfølgelig lød helt vildt spændende, inspirerende. Det kan derfor godt være, at min begejstring og hukommelse arbejder sammen om at fortolke lidt.
I hvert fald er det ikke den betydning, der dukker op når jeg googler det. Her er manumission et ord for den handling det er at sætte en slave fri. Ordets oprindelse (latin sæføli) i to bidder, manu/manus (hånd, kontrol) og mittere (slippe, release, let go, ..)
Der kan jo nok i latinens hjemland være flere betydninger af ordet, det kan være svært at oversætte. Men i hvert fald er det et spændende begreb, det der med at sætte et ord fri til at få en ny eller nypudset betydning. Vi skal ikke finde os i at folk laver om på ords betydninger, så det bliver manipulerende "nysprog". På den anden side skal vi også give plads til at slidte og glemte ord bliver pudset af og får en renæssance.

Han siger noget andet, som jeg synes er sjovt skråstreg genkendeligt: En farve findes ikke, hvis ikke man har et navn for den. I den forbindelse: Skal I have hvid og knækhvid over det hele?