Det var så det

I går blev Mathias student. Inden sin 19 års fødselsdag. Tager til København for at studere.

Vi drak champagne i solen – midt i skolen. Mathias strålede. Han var helt tydeligt tilfreds med situationen. Sin afslutningskarakter, sin afslutning, sin afsked med skolen. Nu starter han snart på en ny skole, i København, vist nok af lyst.

Familien og Sune spiste sammen med Mathias kl. 18. Mathias’ ønsker: tun mousse, kylling i karry (ristaffel), chokolade mousse. Older, bedsteforældre, onkler, tanter, kusiner og fætre, far og mor og Sarah – samlet om Mathias: den ældste i yngste led. Det er sikkert snart umuligt at samle alle på en gang, for Mathias flytter til København og de andre unger bliver jo også mere flyvske.

I løbet af aftenen hans gæster på forskellig vis vist, hvor meget de holder af Mathias. Lisa havde sørget for at det hele klappede på en stille og rolig måde, så der var plads til hygge hele vejen igennem. Mathias var i sit es: glad og til stede. Nu er det københavnerne, der får glæde af hans intelligente og til tider bedrevidende væsen.

Da det sidste familie var gået (eller gået i seng) sad Mathias med Sune og Sarah i udestuen og spillede et brætspil, medens Lisa og jeg ryddede op. Ved halvtolvtiden sagde jeg godnat til mine unger. De kunne ikke se op fra spillet, så jeg klappede dem på håret. Klappede også lige Sune på håret. Det bliver svært at klappe ham på håret, når han bor på kollegium i København.
…
I nat drømte jeg, at hans gennemsnit var for lavt til at komme ind på datalogistudiet. Så han måtte læse i Aalborg. Hvor kommer sådanne drømme mon fra?

En rolig dag

Igen vågnede vi til en ”rolig” dag. Efter kaffe og havregrød og en tur i haven her i sommerhuset tog vi til Høstemark. I Høstemark skiltes vore veje for en halv time, var det meningen: Snoopy med Bent til galleriet,
jeg til vaskemaskinen.
Telefonen ringede. Anne Mette ville fortælle, at Kristinna lige havde fået 12 i billedkunst til afsluttende eksamen. Vi kunne fortælle, at det havde Kristinna havde ringet og fortalt det. Anne Mette var i København.
Vi glædede os over Kristinnas glæde. Og det endte med at hun besøgte os i sommerhuset. Her spiste vi frokost. Efter frokosten satte Kristinna og jeg os i sofaet med alt hendes billedmateriale, og hun fortalte det sammen som hun havde fortalt ved censor. Om billedsproget, om farvernessymbolik og personernes sociale status blandt andet. Og meget mere fortalte hun, og jeg var lidt imponeret. Også over hendes fine tegninger.
Dan og Maria kom til aftensmad, Bents grillstegte kyllinger.
Hyggesnak og så tog de hjem.
Så kom Jens – også uplanlagt. Han blev ikke så læne, men vi sås lige. Vi lynes at vores rolige dag var blevet aktiviseret, og da det var vores børn, der var skyld i det nød vi det og satte os tilpas og glad foran TV, inden vi gik i seng

Det skal nok blive godt

Det skal nok blive godt.

Som det fremgår af tidligere indlæg, er jeg i gang med forbedring af bolig og have. En gang i løbet af sommeren skal jeg hente 80 m² brugte – men pæne og ens! – fliser et sted i Aalborg. Det er håndværkeren, der har skaffet mig forbindelsen. Jeg skal selv pille dem op, men transporten til Aagade er betalt.
En gang i løbet af sommeren skal jeg så også have dem lagt. Men jeg skal først have taget de gamle op. Jeg har 3-4 forskellige slags og der er oven i købet også støbt nogle fliser på stedet. Så der er jo nok at se til.

Jeg lægger lige haven om nu jeg er ved det. Er ikke så vild med mit staudebed. Så jeg har besluttet at placere roser og stauder i et 1 meter bredt bælte hele vejen rundt om min græsplæne. Resten af haven inddeles i felter opdelt af pilehegn eller lave liguster. De gamle 50-50-fliser vil jeg bruge som bedafgrænsning.

For ikke at det hele skal være et stort rod, er det nødvendigt med nogle rækkefølgeovervejelser. Så jeg brugte en dag på at måle haven op og tegne den i 1:100. Det gik nogenlunde. Og så har jeg tegnet, hvor der skal være fliser, græs, staudebede, jordbær, grøntsager og hegn. Meget sjovt. Men jeg kunne ikke lige ”se” det for mig. Så jeg spændte snore op og inddelte haven i rum, ved hjælp af pinde. Nu kunne jeg se det for mig. Og jeg kunne begynde at overveje en rækkefølge: 1. Grave op til staudebed-vest. 2. Afgrænse området for hegn 1 med fliser. 3. Flytte de stauder, der står der, hvor højbedene skal stå. 4. Flytte højbede…. 5…

Jeg kan se det for mig nu, og glæder mig faktisk til at flytte rundt på tørv og fliser og planter. Og det bedste er næsten at også Lisa synes at min planer ser lovende ud.

Jeg har været til Pilates-gymnastik i dag. Og det blev en af de dårlige dage. Jeg har en ”fodbold” i nakken, og den spreder stramme tråde ud i skulderen og længere ned i nakken.
Så skal der noget ekstra til for ikke at ønske dagen sparket langt væk – - og så hvis man bare kunne sove.

Det er dog muligt alligevel at tænke på det trods alt dejlige liv – og skrive lidt om det.

Som nu haven i Skellet.
Fra jeg var ung pige drømte jeg om at bo i et hus med min mand. At have en have, som vi kunne være fælles om at have og fælles om at passe. Det er bare aldrig gået i opfyldelse, for vore haver har været for store og uoverskuelige til, at jeg kunne finde ud af at klare det, og Bent var ikke synderligt interesseret. Men nu har vi fået sommerhus med et overskueligt stykke have.
Nu er jeg bare blevet gammel og gigtsvag og kan ikke have en masse at være tvunget til at holde. For eksempel har jeg nægtet at medvirke i nogen form staudebede. Jeg har hørt for mange kvinder klage over at skulle luge i stauderne i tidernes løb.
Ikke desto mindre har Bent indhentet stauder til to bede og har stadig aftaler med folk om at få flere.
Han har projekter om stier, bænke og een sø – mindst.

At han gider med sådan en vrangvillig kone.
Ikke desto mindre beriger jeg nu min dag ved at gå rundt i hele haven om morgenen og nyde blomster, plæne, træer og indretning fra alle hjørner af plænen. Jeg dvæler ved blomsterne og deres tegninger. Har glemt dem, siden jeg lærte dem at kende som barn og nu genoptager jeg mine barndoms store oplevelser.
Og ser ud over den kønne have.

Jeg er fuld af undren.
Jeg nyder altså den have. Med stauder og det hele.
Og så skyder vi bekymringer til side.
Indtil videre klarer Bent det meste med en enorm vilje og overskud.