lørdag, marts 25, 2006

Uge 13

Jeg har altid ment, at musik var udviklende.
Som talepædagog brugte jeg musikken i undervisningen.
Men ikke for alvor. For vi manglede beviser.

Nu kommer de.

Hjerneforsker Peter Vuust:

Koncentrationsevnen styrkes, når man synger eller spiller. De områder, der har med musik at gøre, har også med opmærksomhed og koncentration at gøre.
Når forsøgspersoner bliver præsenteret for en akkordrække, hvori der forekommer fejl, bliver de hørte fejl aktiveret i et ganske bestemt område i hjernen, nemlig det syntaktiske, som har at gøre med, hvordan vi sætter ord rigtigt sammen.
Musik udvikler de sproglige områder i hjernen. Musikudøvende børn klarer sig intellektuelt bedre, og de bliver bedre til at opfange nuancer i sproget, der er afhængigt af tonefald. Det kan man se på deres hjernerespons.

Når vi lytter til musik, reagerer dybtliggende kerner i hjernen, som tilhører følelsessystemet, som også sex og mad påvirker. Vi er udstyret med evnen til at blive belønnet følelsesmæssigt af at lytte til musik.

Ingrid

Uge 12

Jeg er ved at læse Jan Tønnes Hansen. Det er jeg, fordi der på det kursus jeg følger ofte henvises til ham og hans beskrivelse af selvet i vor tid. Forfatteren er dansk og bogen er på dansk – så jeg bestilte et par bøger på njl.dk – for at læse ham på originalsproget.

Var planen.

Jeg nåede ikke igennem første side før min irritationsskala var udvidet med et par streger. ”De har sgu ikke læst ham selv”, råber jeg så katten stikker af og min kone kommer springende.

Min kone forklarer så at denne bog er skrevet i et præcist fagsprog, der ikke lader læseren, der ikke burde have været mig men en fagperson, i tvivl om, hvad forfatteren mener. Denne fagperson kan så – hvis han finder det fornuftigt – skrive en bog til sådan nogen som mig, hvor det sværeste er udeladt/forenklet.

Beroliget, men stadig lidt sur, erklærer jeg, at jeg – når jeg en dag vil fortælle andre om noget af alt det jeg har fundet ud af – vil skrive i en ligefrem tone og i en form der kan læses ligeudadlandevejen.

Jens

Uge 11

Snoopy og jeg går tur i solen. Luften er klar, der er vindstille, og skyggerne er lange her kl.14. Det er altså tidligt forår trods det, at solen varmer. Snoopy laver nye stier i sneen og snuser til spor, der er der i forvejen. Halen stikker lige i vejret.

Tilsyneladende er alt i hvile, men der sker jo en masse "larm" nu, som ikke lige kan sanses, men kun fornemmes. Det ved man jo.

Snoopy ved det. Gang på gang stopper den og vejrer i en eller anden retning. Jeg følger dens blik men finder ikke noget eller lugter ikke noget.

Hører ikke noget.

Jeg kan høre enkelte fugle, der småpipper hist og pist - og langt ude lidt svanelarm.

En fugl, der flænger luften. Mine ærmer der gnider rytmisk mod jakken. Snoopys poter i sneen er ganske hørbare.

Men andre ord en tyst dag.

Jeg kortslutter helt stilheden, da jeg siger: "Nu skal vi hjem Snooopy".

Ingrid

Lad os dele

Teksten skal være på min 800 tegn (med mellemrum) og max 1000 tegn (med mellemrum) og være opdelt i max 10 afsnit (inklusiv overskrift).
I Funktioner vælger du Ordoptælling... og så får du at vide om du har brugt for mange eller for få tegn.
Denne tekst har 339 tegn inklusiv mellemrum og 2 afsnit. Jeg glæder mig til denne leg.