Travlhed.

Der er simpelthen så meget som jeg gerne vil. Af og til bliver det overvældende. Så tager jeg mig en lur. Når jeg vågner igen, er jeg ofte sulten.

Men jeg når jo alligevel lidt i mellemrummene. Mellem søvn og spisning. For det første er jeg jo en del på arbejde - og selvom Morten Albæk minder os om at tid ikke kan spalte, der er kun et liv og en tid og at vi hver især kun er et menneske - så vil jeg alligevel lige have lov til at sige, at jeg bruger en en del af min tid på arbejde. På en positiv måde, jeg får det bedste ud af det og forsøger at få det til at give mening.
Når det så er sagt, så ER der altså så meget andet, som jeg også gerne vil, som jeg ikke kan lave i den tid eller på samme tid.
Mathias har været her siden torsdag eftermiddag. Vi har ikke lavet ret meget udover at være sammen. I sofaen, ved TV'et, om maden, ved spisebordet. Torsdag aftens spiste vi varme hveder sammen med mormor og morfar. Fredag så vi en film og var i teateret for at se Christian Gade Bjerrum, Mr. Green, opføre sit teaterstykke FOLKETingsKANdidaten. Fuld kraft på genkendelige følelser og indre monologer. Ham stemmer vi på. Det gjorde vi så lørdag formiddag, hvor vi også købte en brugt cykel til Lisa. Og besøgte en sejlerudstyrsforretning på havnen. Vi så en film lørdag eftermiddag, spiste æblekage, sov til middag og fik superlækre vegaburgere til aftensmad. Der blev pruttet i stuen.
Søndag var vi lige et smut på Mou Kirkegaard mens Lisa deltog i vejens loppemarked. 
Kl. 12.45 tog Mathias med toget tilbage til København.
Og i al den tid har jeg næsten ikke tænkt på alt det andet jeg også gerne vil. Til gengæld har jeg heller ikke været sulten ret lang tid af gangen.

Og så tror jeg forresten, at du har ret i, at også det naturlige er noget, der er inde i vores hoveder. Lige som sandhed er naturlighed til forhandling. Det er så også et (naturligt? eller i hvert fald ofte forekommende tilfælde) at mennesker forsøger at bringe orden i mylderet af mulige virkeligheder, med enkle forklaringer/leveregler: kvinder i køkkenet, mænd på månen, eller som de spurgte i Politiken lørdag: Er mænd dummere end kvinder eller hvad? Fordi flere kvinde får en videregående uddannelse end mænd.

Xenofeminisme

Jeg har fået en lille bitte bog af en veninde. Den handler om en slags ultraradikal feminisme, som den kalder for xenofeminisme. Det er fremmedgørelsens feminisme, men jeg ved ikke hvad de mener med det endnu. Jeg forstår faktisk nok ikke det halve, men én kernesætning begynder jeg at forstå så småt.


---Hvis naturen er uretfærdig, så ændr naturen---

Og jeg tror det de mener er, fx: Når nogen siger, at det er naturligt for mænd at være stærke eller tjene flest penge eller ikke være i kontakt med deres følelser, så er pointen ikke, at mænd som ikke besidder de naturlige egenskaber, skal ændre sig. Derimod skal opfattelsen af det naturlige ændre sig, så det rummer flere slags mænd.
Eller når man forsvarer undertrykkelse og udnyttelse af særlige racialiserede grupper med naturen. Det er “naturligt” for den og den gruppe at være dumme eller arbejdsomme og derfor kan vi undertrykke dem, siger man, og når man siger det skal “naturen” ændre sig.

Det svinger godt med nogle af de opdagelser jeg gjorde i forbindelse med mit bachelorprojekt.
Det med at naturen i virkeligheden ikke findes på ét sted og ikke på et andet. Vi forestiller os måske den er ude i skoven, men skal vi trække en streg, hvor grænsen går mellem natur og ikke-natur når vi er på skovtur, kan det blive besværligt.

Jeg tror det drejer sig om at opdage, at naturen kun findes i menneskelig bevidsthed og kultur, og derfor findes det “naturlige” også kun der. Og den lille radikale feministiske bog minder om, at mange forskellige personer er blevet holdt ude fordi de “naturligt” ikke hører til. Og det skal altså høre op.

Haven

I går plukkede jeg en pæn portion persille i vores egen have, urtehaven. Sarahs tagetes viser liv i en kort række i blomsterhaven, hvor også 5-6 solsikker titter frem og forårsblomsterne er afblomstret og nu trækker energi tilbage til løgene. Lidt derfra har vi vores afdeling med vilde blomster. I et højbed har vi sat hindbær, vi har sat hvidløgsfed (som vi ikke rigtigt tror på), i et andet højbed har vi jordbær, vi har plantet et par æbletræer. Resten af den store have venter på ærter, gulerødder, rødbeder og mere persille.Lisa har krukker med tomater og i øvrigt haft gang i nogle solsikker indendørs, som nu er kommet udendørs. Det bedste af det hele er næsten, at vi kan sidde i sofaen når det regner og se noget af det grønne - fordi vi har flyttet lidt rundt på tingene.

Da vi overtog hus, terrasse og have for et år siden besluttede vi ellers at vi ville redde Vejgaards insekter ved at lade have være have - for så at nyde livet på terrassen. Og det virkede. Hele vores lille stykke med grønt, blev et stykke med ukrudt. Det var absolut ikke kønt. Det var træls at gå i. Insekter og andet vildt dyreliv må lade sig redde et andet sted.

Forvandlingen til frodig permakulturhave er kun lige i sin vorden. Jeg har vendt jorden et par gange, fjernet armslange rødder og andet ukrudt og er endnu ikke helt klar til at så. Den ene halvdel af haven er sået til eller klar når det bliver lidt varmere. Den anden halvdel skal vist lige vendes endnu en gang. Men jeg er ved at have nogenlunde styr på det.

Jeg troede ikke at jeg havde lyst til at rode i jorden mere, men det har været rigtigt dejligt at være i gang i solen med en lydbog i ørerne og en rive i hænderne. Det er stadig helt vildt skønt at se ting spire, skønt at plukke frisk persille. Vi skal have helt vildt meget persille.

Pakker ud - igen

Jeg pakker bøger ud.
Vi fik flyttet alle mine mange ting, og har stillet dem i kælder og i lejlighed. Så længe stuen og køkkenet ikke er klar, er der ganske enkelt ikke plads. Så jeg pakker ud og sorterer og prøver at smide ud.

Jeg har en virkelig stor bogsamling. De fleste af bøgerne har jeg ikke læst. Foreløbig har jeg lavet to kasser, som jeg ved skal blive oppe. En med romaner jeg ikke har læst som jeg gerne vil læse, og en med fagbøger, jeg ikke har læst og gerne vil læse.

I går aftes begyndte jeg på bunken af romaner. Jeg tror det er en Høstemark-bog. Den har tre smudsomslag, hvor de fleste bøger har nul eller et. Typisk. Det er hyggeligt. Jeg tænker meget på de to, især nu, hvor jeg har deres ting i hænderne hele tiden. Små breve og noter falder ud af bøgerne. Bosses bogmærker.

Bogen hedder i Sommerfuglenes tid af Julia Alzarez, og den minder mig om Isabel Allendes Åndernes Hus. I hvert fald tematisk. Den fangede mig fuldstændigt.

Det er fantastisk, PRAGTFULDT, at sidde i min nye stue (som altså ikke er i nærheden af at være færdig og stadig har en sofa) og læse. Jeg har ikke kunnet koncentrere mig om at læse i lang tid, men jeg glæder mig over, at kunne nu. Vi kommer til at få det hyggeligt her, med eller uden tapet.

Altså er der nogle lyse øjeblikke her midt i flytterodet og byggerodet og eksamensrodet. Jeg glæder mig til at få ryddet op, men endnu vigtigere prøver jeg at glæde mig undervejs. Med streg under prøver.