handicappede Snoopy

Den 27. juli kom Jens og gav sig til udbedre hundehegn, for at Snoopy ikke skulle komme til skade på vejen.
Det var et dejligt initiativ, men mens vi senere spiste frokost, så vi, at den sad ude i haven med en flænge i benet og blødte. Snoopy havde haft et sammenstød med et stort køretøj samme dag.
Den kom til dyrlægen, blev behandlet og fik en solid forbinding.

Vores kloge lille hund fandt hurtigt ud af at færdes med et humpeben, men den forstod ikke at holde sig fra det våde vand.
Hvis der sivede vådt igennem forbindingen, var der fare for eksem. Så satte vi en strømpe og plasticpose på foden. Men det hjalp ikke nok. Fem gange fik den ny forbinding. De to sidste gange, krængede den det af
I dag, den 29. august, ringede jeg til dyrlægen, og han sagde straks:
”har den smidt det igen?” og – ”ja”, sagde jeg, ”men den går helt pænt på benet”.
Vi blev enige om, at lade den gå uden noget, og nu har Bent og Snoopy og jeg gået en rigtig lille tur.
Hvor er det dejligt at gå en uproblematisk tur med sin hund.

Hvem er Tønnesvang - Tønnesvang 3

Dette bliver den sidste blog om Tønnesvang i denne omgang. Hvis jeg atter nævner ham, er det for at fortælle, hvordan han – i givet fald – har skærpet mit syn på, hvordan vi mennesker fungerer.

Jeg kom for nylig i snak med en ung psykolog. Færdiguddannet for et par år siden. Jeg fortalte ham, at jeg før var blevet præsenteret for T, og nu skulle arbejde med hans overvejelser om selvet igen. Jeg fortalte om, hvor svært jeg har ved at læse og forstå Ts tekster.

Psykologen spurgte nu: ”Hvem er Tønnesvang?” Jeg forklarede så godt jeg kunne, hvad T beskæftiger sig med, men psykologen så stadig spørgende ud. Jeg fortalte så at T er ham, der før hed Tønnes Hansen. Og så vidste psykologen, hvem jeg talte om.

Og nu kommer det dejlige. Psykologen havde selvfølgelig læst Tønnes Hansen. Havde oven i købet været til forelæsninger ved ham. Psykologen havde også svært ved at læse T.s tanker. Og påstod endda, at det er endnu sværere at forstå T ved forelæsningerne.

Jeg sidder her og smiler ved mig selv.

Fugle og Heste

For os der bor helt ude på landet, synes det som om de store begivenheder i livet især er at se i naturen.

Når man beslutter sig til at se nærmere efter derude, er der som regel nogle overraskelser.

Man kunne gøre som kunstneren, der hænger rammer op rundt omkring i haven for at studere den som et kunstværk. Måske man kunne finde nye billeder i rammen.

En overraskelse fik jeg, da jeg kiggede gennem mit vindue på loftet.

I nogle dage har vi boet deroppe med udsigt lige ud i trætoppene. Her opdagede jeg en morgen for alvor fugletrafikken imellem grene og kviste. Som lynhurtige pile for de rundt lodret og vandret, fra gren til gren. Sikken en færdsel. Men længst bagude var bevægelserne mere i en slags svingende balance. Der var noget, der ikke var rigtig tydeligt, noget, der ikke kunne passe, noget jeg ikke kunne se ordentligt.

Omsider så jeg, at det ikke var fugle, det var simpelthen viftende hestehaler, som havde fået plads i billedet – og midt i trætoppene tilsyneladende.

 

 

 

Tønnesvang 2

Jeg er stadig lidt sur på ham, og jeg kan stadig ikke redegøre for dybderne i det andre falder i svime over, men jeg tror nok, at jeg forstår en lille smule af Tønnesvang nu. T. forsøger – som andre før ham – at give et billede af det der selv. T. taler om selvet som ”fremadrettet-fortidsbestemt-nutidighed”.

Og det der fremadrettet forklarer han med fire forskellige, men forbundne rettetheder – her oversat i min (foreløbige) forståelse:
- en rettethed handler om at blive set af andre og accepteret, som den man er.
- en rettethed handler om at have/søge idealer, idealtilstande, som rettesnor for, hvordan livet kan leves.
- selvet er også rettet mod at have samvær med ligestillede. At have et sted, hvor man kan finde ”ro”, fordi man kender hinanden og reglerne for samvær.
- og så er selvet rettet mod at udvikle sig, at kunne noget og mod at ændre og udvikle.

Det handler altså om at blive set. Om at se og forholde sig til andre. Om at være sammen med andre. Om at udvikle sig og tage aktivt del i verden.