Tobakstågesnak

Jeg elsker at ryge. Og jeg vil så gerne holde op.

Den bedste smøg er sådan set den første. Morgensmøgen. Kaffen og morgensmøgen. Stilheden før stormen. Natten og drømmene sidder endnu i den pyjamasklædte krop. Katten smyger sig om min ben og jeg kigger ude på haven og vejret.

Men det er jo netop dem smøg, der starter dagens røgmaskine. Den smøg skal væk, eller i hvert fald udsættes. Jeg har i løbet af de sidste 10 dage flyttet den fra kl. ca. 6 til kl. 8 med 5 minutters spring hver dag. Fra og med i tordag springer jeg 10 minutter om dagen. Om 6 dage er det så planen at flytte den et kvarter om dagen.

Første mål er at få flyttet morgensmøgen til kl. 12.30. Den dag giver jeg mig selv en gave.

Jeg forsøger at bilde min indre narkoman ind at der stopper legen, men narkomanens livsglade nabo har en plan om at fortsætte flytningen. Næste delmål er kl. 15. Herefter kl. 18.30. Den livsglade – og lidt naive – indbygger forestiller sig at det derefter vil være let at droppe tobakken helt.

Efter sommer kommer efterår

Pludselig er det efterår. Solen eksploderer i et hvidt lys lavt bag grenene på træerne ude i haven.
Det blødere store lys må nu vente til næste sommer igen.
Jorden er et gulbrunt tæppe i flere nuancer, forårsaget af nedfaldne blade. I det hele taget er der et farveorgie, som adskiller sig fra sommerens ved at være mere nuanceret i farveskalaen og med stærke og mættede farver på blade, blomster, buske og bær, som tager til, indtil vinteren sniger sig ind.
Luften smyger sig ikke om en som om sommeren, men går lidt til angreb på ens hud. En dejlig kølig brise kan ramme os.

Efteråret er min årstid. Jeg tror altid, jeg har holdt mest af efteråret. Tankerne klares, og der er varme i huset.

Ja, - der er selvfølgelig lige novemberdagene. De grå dage kan blive for lange og enerverende, men når der er sol, er der de smukkeste grå og hvide nuancer på himlen, og landskabet ser ud som om det bærer på en fin hemmelighed.
Så altså – jeg stemmer for efteråret.

Så fik jeg gravet gulerødderne op.

I søndags ”snød” jeg mig til at få lavet lidt havearbejde, inden naboen startede blandemaskinen. Men lidt har også ret og jeg fik da luget det allerværste ukrudt væk mellem jordbærplanterne. Tænk sig at de 6-7 rækker er groet sån til. Jeg fik gravet gulerødderne op. Alt for sent. Der var ikke mange der var pæne, så en nabo fik dem til sine geder. Jeg fik plukket en stor portion sene hindbær til fryseren og Mathias, der er glad for smoothies. Jeg fik flyttet min vandbeholder, men jeg fik den ikke tilsluttet. Jeg fik luget omkring de fire pilestokke, jeg satte i jorden for en måned siden. De står nu – alle fire – med en fin lille ”krone”. Det skal nok blive godt.
Resten af dagen gik til samvær med naboerne. En times tid hjalp jeg mureren. Så tog jeg efter aftale med en anden nabo på losseren. Og så endnu 2-3 timer, hvor jeg servicerede mureren. Kl. 15 meddelte jeg denne at jeg nu ville tage et bad og afvente min kones besøg.

Min kone kom ikke på besøg, men jeg hyggede mig nu alligevel.

Røde fingre eller de små grå.

Det er onsdag.. Der skulle vaskes! Vaskes tøj, vaskes gulve, vaskes op, vaskes vinduer. Om et par timer skulle der så se pænt og skuret ud i huset – og ryddeligt.
Men det er jo netop ONSDAG, og jeg har en skriveopgave om onsdagen. Nu kunne jeg blæse på den og så bare gå i gang i huset. Gøre det færdigt.
Men hvis jeg sætter lidt tryk på hjernen og får den til at opfinde nye sammenhænge med gamle ord, så har jeg sat noget nyt i verden. Mit – MIT produkt vil så være levende her. Jeg har skabt noget, har tilføjet livet noget. Jeg kan gemme det og finde det frem senere.
Jeg har været igennem en skabelsesproces. – Er en SKABER.
Den skabelsesproces har omformet visse brikker i skallen min nu.
Og om evnen er til det eller ej, så er den proces mere livgivende end rengøringen. Så den vælger jeg.

Den er også sjovere, og jeg ved, at der er nogen, der vil læse den.

Men så må jeg jo gå ud fra, at rengøringsprocessen på en eller anden måde alligevel kan blive udført. Ellers kan jeg jo ikke skabe.

Jeg kan lide mine sko

Jeg kan godt lide sko. Jeg har 2 par træsko, 3 par sportssko, 2 par sandaler, et par støvler og 3 par vinterstøvler. Jeg har masser af hjemmesko, så der også er til mine gæster. Og så har jeg 10 par almindelige sko – hvad kalder man dem? 7 par er sorte, 3 par i brune nuancer. De fleste er hyttesko – altså uden snører. Jeg kan bedst lidt sorte sko uden snører.
De fleste af mine sko er købt til nedsat pris. Men nogle gange kommer jeg til at købe et par billige sorte hyttesko i et supermarked. De er ikke så gode.
For det meste bruger jeg det samme par sko indtil de SKAL pudses. Derefter tager jeg fat på det næste par, og det næste og det næste… Indtil at jeg er nødt til at pudse alle mine sko.
På en pudsedag stiller jeg alle min sko op parvis. Børster dem rene, smører dem alle ind – og børster dem indtil de skinner. Det tager en times tid. Når de alle er flotte stiller jeg dem pænt på plads. Alle. Mine. Sko. Og så står jeg og kigger lidt og smiler og glæder mig til at have et par af dem på.