tirsdag, maj 26, 2009

Jeg er ved at høre en bog

Denne historie tager sin begyndelse i en af gratisavisernes korte artikler. Artiklen handlede om at det er blevet populært at downloade lydbøger fra biblioteket. Lydbøgerne kan man så høre på sin pc eller sin mp3-afspiller. Det er blevet så populært at man kun kan låne to lydbøger om måneden.

Artiklen fortalte at en af de mest downloadede bøger er Drageløberen af Khaled Hosseini. Den havde jeg hørt om, men ikke læst, så det blev den jeg downloadede.

Jeg erfarede hurtigt, hvor dejligt det er at få læst bogen op. Jeg kunne lave mad eller gøre rent imens. Eller rydde op eller tegne. Eller bare lukke øjnene og lytte. Da jeg nåede de sidste par kapitler var jeg suget så meget ind i historien at jeg ikke kunne lave noget andet samtidig. Jeg lukkede øjnene og satte mig i min ”læsestol” og lod tårerne få frit løb.

Jeg fik lyst til at få læst flere historier højt.

Min nabo har dårlig ryg og skal snart opereres. Han er ikke meget for at se TV og kan ikke samle sig om at læse en bog. Det er nogle lange dage, mens han venter på operationsdagen. Så i stedet for at downloade den næste bog lånte jeg en, der var indspillet på CD.

Jeg lånte Rådhusklatreren af Kim Blæsbjerg og hørte den første cd med det samme. Jeg har jo cd-afspiller i bilen – en fordel frem for lydfilerne.

Da jeg havde hørt de første to cd’er og fandt historien spændende, tog jeg ”bogen” med over til naboen og sagde at nu kunne han jo prøve om det var noget. Hans kone hjalp ham i gang med cd-afspilleren. Det var en søndag.

Onsdag havde han hørt 9 ud af 10 cd’er og ville meget gerne fortælle om bogen. Det kunne han naturligvis ikke få lov til. Han afleverede bogen i søndags og nu er det mig der hører historie, hver gang der er plads til det.

I dag var jeg på biblioteket og hente Hundehoved af Morten Ramsland på cd. Jeg afleverede den straks ved naboen. Og håber at han er færdig, når jeg er færdig med Rådhusklatreren.

Det er da fantastisk at vi kan få adgang til alt det vi kan på bibliotekerne.

tirsdag, maj 19, 2009

Snoopy på egen pote

Snaoopy er ude på egen hånd. Vi gik tur med den først på eftermiddagen, prøvede at løsne den fra båndet og øvede os i, at den skulle komme, når vi kaldte. Den er blevet bedre til at komme, når vi kalder, men ikke god nok åbenbart, for den løb sin vej og lod os stå der.

Og nu er klokken 22. Der er meget stille i huset. Vi har prøvet det mange gange og ”ved” jo godt, den kommer. Men vi ængstes lige meget hver gang alligevel. Vi håber altså snart, at Snoopy vil komme hjem i hel stand.

 

Ved midnatstide gik jeg i haven igen og sagde stille, som jeg plejer: ”Snoopy, Snoopy, Snoopy”, men ingen hund viste sig, og jeg belavede mig på at gå i seng. Men så mig lige tilbage igen, - og der, tæt op ad mine ben, stod en totalt våd lille hund, ganske ubevægelig. --- ”Snoopy” – sagde jeg forbavset og ret glad, og den gik tæt op ad mig ind i huset.

Her spiste og drak den i lang tid, og den blev tørret flere håndklæder våde.

 

Man kan mildt sagt sige, at dagen efter var den alligevel meget snavset og meget sulten.

Den blev børstet. Og den nød det.

Så løftede Bent den op i badekarret,  hvor vi vaskede den med hundeshampoo. Med vi to gamle mennesker som vaskere, var den tilsyneladende fuldt tilfreds.

 

Og så tørres igen, imens den jævnligt gik hen til måtten og gned øret, hvorefter den kom tilbage for at få fortsat tørringen.

 

Nu kan vi tage glade ud på vores lille Vestkystrejse med vores hund, som oven i købet er nyvasket og lækker.

 

onsdag, maj 13, 2009

Farver og følelse

Nogle mennesker står op om morgenen, tager tøj på, børster tænder og tager på arbejde. Jeg bruger 1½ time. Der er tibetanere, barbering, kaffe, brød, morgensmøg i haven, læsning, bad, katten, tøjvask med mere. Stille og roligt ud af Gudumholm – kun lidt presset af de lidt mere travle, der kommer til at ligge bag mig. Jeg har god tid.

Jeg skal jo se på alt det grønne og det gule og det hvide og det blå. Markerne, træerne og buskene, møllerne og skyerne, himlen. En lille by. Bakker. Den cyklende lærer, der tager af sted hjemmefra på samme tid hver dag. Køerne. Fuglene. Kulturnatur i stadig bevægelse. Smukt, roligt, glædeligt. Varmende uanset vejret.

Historierne i radioen virker uvirkelige i disse omgivelser. Det kan jo ikke være den samme verden disse mennesker lever i. Konflikt, ballade, provokationer, vrede. Jeg er ikke vred. Jeg er ikke engang oppe i gear.

Jeg kommer lidt op i gear, når jeg når Hadsund Landevej ved Lundby Krat, når jeg lister ud i den rigtige verden. Når jeg når rundkørslen, er tempoet ved at presse farverne væk, og hvis ikke jeg passer på er de helt væk, når jeg fra Humlebakken kører ned på motorvejen.

På en god dag har jeg stadig lidt grønt, lidt gult, lidt hvidt og lidt blåt på nethinden, når jeg parkerer ud ved kontoret. Jeg skal bare lade være med at høre nyhederne kl. 8.

onsdag, maj 06, 2009

Reparation af opvaskemaskine m.m.

At stå i sit køkken og opdage, at gulvet er flydende, hvilket vil sige, at opvaskemaskinen er utæt ---- det er træls.
Og det gjorde jeg. Men jeg fandt ud at filteret var lukket af skidt. Jeg bebrejdede mig selv, gjorde det rent, og var derefter godt tilfreds med at jeg selv havde løst gåden. og at jeg havde suget gulvet tørt.
Om aftenen satte jeg så maskinen i gang igen, men da jeg en halv times tid efter gik i køkkenet, sejlede gulvet igen.
Jeg ringede til elektrikeren. Det var lørdag, han kom mandag. Det var udslusningsslangen det var ædt hul i af mus. Der var et stort rengøringsarbejde med at fjerne muselorte fra under opvaskemaskinen.
Willy gik og kom næste dag. Og lavede en nødtørftig løsning med at samle to uhullede stykker slange. Og nu håber jeg den kan igen.
Men et kedeligt reparationsbesøg er ikke helt spildt, når Willy kommer. For ud over, at han ordner tingene har han altid meget at fortælle. Denne gang havde han et lille smart kamera med. Med det havde han taget et billede af en gråand nær vandkanten helt tæt på. Han var stolt.
Da han tog herfra skulle han ud i mosen og sidde en halv times tid og "meditere", før han skulle videre igen.
Det lyder enkelt men det tager lang tid for ham at fortælle det.

Ja så glemmer man lidt ærgrelsen over den pjalt opvaskemaskine.